Nedsat pris! Godnat og sov godt: lær dit barn gode sovevaner Forstør

Godnat og sov godt: lær dit barn gode sovevaner (Bog, Hæftet)

Forlag: Borgen
Format: Hæftet
Sprog: Dansk
Sideantal: 121
Dato for udgivelse: 28-2-2006
Udgivelse: 1. udgave, 2000.
Oversætter: Anna Johansen
Medforfattere: Eduard Estivill, Sylvia de Béjar
ISBN-13: 9788721012083
Produkt type: Bog
Ophavsangivelse: Eduard Estivill, Sylvia de Béjar
Originaltitel: Duérmete, niño
År for denne udgave: 2000
Første udgivelsesår: 2000
Originalsprog: Spansk
Udgave: 1
Oplag: 15

2 - 5 hverdage

Levering inden jul: OK

kr 139,46

-22.5%

Vejl. pris: kr 179,95

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Hvert tredje barn under fem år har søvnproblemer. Mange mennesker ved af erfaring, at det påvirker både forældrene og barnet selv. Manglen på nattesøvn kan gøre barnet irritabelt og ukoncentreret, og som forældre føler man sig magtesløse og frustrerede.
Bogen viser, hvordan man fra starten giver børn gode sovevaner - eller hvordan man får dem indarbejdet, hvis barnet allerede har en dårlig soverytme. Det centrale i fremgangsmåden er at opbygge en regelmæssig rutine og faste ritualer, når man lægger sit barn i seng. Barnet skal lære at forbinde det at falde i søvn med nogle konkrete ydre omstændigheder, som det kan føle sig trygt ved. Hvis man ved, hvordan man får barnet til at føle sig trygt, vil barnet på kort tid lære at falde i søvn og sove igennem uden ens hjælp og tilstedværelse.
Forfatterne viser, hvordan man stille og roligt i takt med udviklingen af barnets døgnrytme kan gå til værks i opbygningen af barnets sovevaner. De forklarer de psykologiske mekanismer, der ligger bag barnets forskellige reaktioner, når metoden praktiseres. Bogen giver også anvisninger til, hvordan man tackler mareridt og andre specifikke søvnforstyrrelser.

Anmeldelser fra kunder

Bedømmelse 
03-11-2010

Undskyld, men sidder man , grædende i 17 min., uden for barnets dør, har man fan'me ikke læst bogen inden ad!
Til de, der vælger, at læse bogen, er den guld værd.
Til jer mødre, der ofte opleves i dagligvarebutikken, gentagende gange sige nej, til jeres barns tikkeri, for til sidst, at spolere barnets tillid, til jeres evner, som pålidelig voksenfigur ved, at give efter: Start på side 1!

Bedømmelse 
19-11-2009

Jeg Blev nød til at oprette en profil, for jeg synes virkelig at denne bog skulle have min anmeldelse.
Vores datter er knap 6 måneder, og vi har haft problemer med hendes søvn faktisk fra hun kom til verdenen. Jeg har som mor forkælet hende rigtig meget, og har derfor desværre taget hende alt for hurtigt op i armene når hun græd eller bare sagde et pip, og det bringer desværre ikke noget godt med sig, andet end man har et træt barn på armen hele aftenen som bare ikke vil overgive sig.
Jeg havde hørt om bogen, og undersøgte information om den på nettet, hvor jeg læste dårlige og gode anmeldelser, og derfor fik jeg en totalt blandet holdning til metoden. Jeg købte den, og samme dag jeg fik den ind af døren gik jeg i krig med læsningen, for desperat var jeg absolut. Først vil jeg sige at den er så let læselig og nem at tygge at det tog mig knap 2 timer at læse den færdig.
Jeg var skeptisk, fordi jeg aldrig havde ladet min datter græde i længere tid, så jeg vidste at det blev en kæmpe prøve for mig, men selvfølgelig også for min datter. Jeg vil ikke genfortælle bogen hvad angår metoden, men det er pisse hårdt, og jeg kunne kun klare max 3 min. før jeg måtte gå ind til mit grædende barn. 30 min. efter var der ro, og hun har elsket sin seng lige siden og sover ligeså snart hun lander under dynen. Så hvis man er bekymret eller tror man skal helt op på de 17 min. og 7 dage før det lykkedes, så tror jeg at man skal tro om igen. min datter lærte det på en aften og 30 min.

Bedømmelse 
16-11-2008

Super super fantastisk bog!!! Kan varmt anbefale den!! Vi havde en datter, som vi kunne kæmpe med i flere timer, aften efter aften. Så blev vi anbefalet denne bog og efter 2 dage, havde vi en datter der sov et kvarter efter hun var blevet lagt i seng. Vi nåede slet ikke ud i, at skulle vente med at gå ind til hende efter 17 minutter, som der står i bogen at man skal efter et vis antal dage.

Bedømmelse 
17-07-2007

Jeg kan IKKE anbefale bogen, der efter min mening har et absurd børnesyn! Ideen om at denne skematiske fremgangsmåde er den rigtige for alle børn er dybt forældet! Jeg tror på at resultatet af at anvende denne bog måske nok er at barnet sover om natten, men OGSÅ at man skader barnets psyke og tilliden til forældrenes omsorg og tilstedeværelse. Jeg har hørt fra flere forældre, der har brugt bogen, at de har siddet grædende udenfor børneværelset og lyttet på deres babys gråd i op til 17 minutter før de "måtte" gå ind og trøste bare lidt.

Bedømmelse 
16-07-2007

Skræmmende læsning! Det er et uhyggeligt syn på børn, der ligger bag denne bog, hvor babyer betragtes som snu og beregnende. Jeg finder det meget svært at tage bogen alvorligt, når forfatterne f.eks. i ramme alvor mener, at børn kan finde på at kaste op helt bevidst for at manipulere forældrerne. Metoden går i al sin enkelhed ud på at lade baby græde i sin seng og så vente i længere og længere intervaller, før man går ind til hende, efter 9 dage forventes det derfor, at man venter 17 (SYTTEN!) minutter med at gå ind til det grædende barn. Fy da og føj for sytten, kunne ikke drømme om at bruge den og var rystet, da jeg havde læst den.

Bedømmelse 
16-07-2007

Det er en forfærdelig bog, der absolut ikke kan anbefales til nogen.
Dens syn på børn er, at de er nogle små beregnende uhyre, der prøver at narre dig.
Om de så kaster op af gråd, påstår forfatteren, at de bare gør det for at få dig til gøre som de vil.

Hvis man har problemer med at få sit barn til at sove, kan man købe bogen "Sov igennem uden gråd"
Der har mange gode råd, men tager hensyn til barnet, så man ikke nedbryder dets psyke.

Eller man kan kontakte en søvnrådgiver hos foreningen Forældre & Fødsel på www.FogF.dk

Bedømmelse 
02-07-2007

Denne bog er den mest FANTASTISKE bog jeg nogensinde har læst! Jeg blev DYBT imponeret over hvor hurtigt og ikke mindst hvor godt den virkede.
på mindre en 4 dage virkede bogen på vores lille 5 mdr. gamle datter!
Vi har i dag et helt "nyt" barn, og hverdagen er helt anderledes - med masser overskud og et rigtig glad barn. Jeg kan slet ikke udtrykke min entusiasme nok!!!!!
Denne bog burde afleveres på barselsgangen inden man forlod den... Enhver mor (og far for den sags skyld) burde eje denne fantastiske bog!
Jeg kan kun sige 1000-tak til forfatteren for at have lettet min hverdag!
Mvh Anne

Skriv en anmeldelse!

Skriv en anmeldelse

Godnat og sov godt: lær dit barn gode sovevaner

Godnat og sov godt: lær dit barn gode sovevaner

Kunder, der købte denne vare, købte også