Forlagets beskrivelse
Annette Danielsen udgiver en strikkebog med 16 nye spændende strikkeopskrifter til kvinder og mænd.
Bogen er detaljeret beskrevet, så der er grundlag for en god strikkeoplevelse for både øvede og knap så øvede strikkere.
Inspirationen kommer fra naturen. Her er både Cumulus-skyer og Vandløb. Bogen indeholder billeder af modellerne, men også billeder af hvilken inspiration der danner baggrund for de enkelte modeller, så det er muligt at se sammenhæng mellem inspiration og model.
Bogen indeholder en skøn blanding af trøjer, bluser, en enkelt nederdel og tørklæder, alle med fine detaljer og sjove finesser.
Opskrifterne er udviklet til garn fra ISAGER, der er et velafprøvet naturmateriale, der gennem 30 år har været kendt for høj kvalitet.
Indholdsbeskrivelse
Strikkeopskrifter i naturens farver og med inspiration fra de 4 årstider