Forlagets beskrivelse
En slægtsroman fra det moderne Indien og en fortælling om livsglæde og tragik,patos og humor, politik og erotik.
Arundhati Roys roman De små tings gud er en tragisk og underfundig fortælling om en indisk families skæbne i et land, hvor engelsk aristokrati, en spirende kamp for et bedre liv og det traditionelle kastesystem skaber kaos. Vi er i 1960´ernes Indien, den politiske stemning er anspændt, og familien Kochamma vil snart opleve store omvæltninger.
De små tings gud blev i 1997 belønnet med Bookerprisen og er et stensikkert Must Read.
Arundhati Roy (f. 1959) er uddannet arkitekt. Hun bor i Delhi og er en kontroversiel person i sit hjemland på af sit engagement i forskellige sociale, miljømæssige og politiske forhold. For De små tings gud, der udkom i 1998 og foreløbig er hendes eneste roman, blev hun tildelt verdens fornemmeste litterære pris, The Booker Prize. Bogen er solgt til over 25 lande.
Indholdsbeskrivelse
For en varm, humoristisk og fremsynet indisk familie ændres hele livsindholdet i løbet af få timer, da en engelsk kusine ankommer til det lille samfund i 1960'ernes politiske og alligevel sansemættede atmosfære