Fire akademikere på jagt efter den sky og mystisk forsvundne forfatter Benno von Archimboldi; en mentalt ustabil filosofilærer, der hører stemmer og forsøger at beskytte sin datter mod verdens ondskab; en ulykkeligt forelsket kriminalbetjent; en sportsjournalist, der i stedet for at rapportere fra en boksekamp i Mexico konfronteres med døden - deres veje krydses alle i Santa Teresa på grænsen mellem Mexico og USA. En by hjemsøgt af korruption, narko, prostitution, underbetalt fabriksarbejde - og hundredvis af uopklarede mord på unge kvinder.
2666 er en svimlende rejse ind i den moderne civilisations mørkeste hjerte. Med denne posthumt udgivne roman er Roberto Bolaño blevet udråbt til en af vor tids vigtigste forfattere.
Vær den første til at skrive en anmeldelse eller vurdere