Holocaust, Auschwitz og Josef Mengeles rædsler fortælles i Mischling af Affinity Konar set med tvillingerne Stasha og Pearls øjne. Vi følger dem helt fra starten i kreaturvognene med ankomsten til det berygtede Auschwitz. De ankommer sammen med deres mor og bedstefar - faren er forsvundet fra familien, mens de boede i den jødiske ghetto.

Pigerne bliver ved ankomst adskilt fra moren og bedstefaren og udvalgt som en del af Josef Mengeles Zoologiske Have. Han er fra starten af betaget af pigernes lyse lokker: de må være ”Mischlinge”, af blandet raceherkomst - og heraf bogens navn.

Herefter får vi malet et særdeles brutalt og modbydeligt billede af Mengeles grusomheder i hans Zoologiske Have. Talrige overgreb, mord og uhyrligheder forklædt som forskning af en rar doktor - af børnene kaldet ”onkel”. Pigerne går heller ikke fri af eksperimenterne, og der gives i bogen et glimrende billede af, hvor manipulerende den ”gode” læge er overfor børnene. Pigernes forskellige personligheder afspejles i alt, hvad de udsættes for, og de mennesker, de møder på deres vej. Samtidig fornemmes det stærke, stærke sjælelige bånd imellem tvillingerne, som dog sættes på prøve i Auschwitz' umenneskelige rammer.

Vi præsenteres også for et bredt og spændende persongalleri af både venner og fjender, som pigerne navigerer rundt i på bedste vis. I en verden af kaos prøver de at holde styr på det hele ved at opstille regler for sig selv: Stasha skal holde styr på det sjove, fremtiden og alt det dårlige. Pearls opgaver bliver at holde rede på det sørgelige, det gode og fortiden.

Under en koncert i lejren forsvinder Pearl sporløst, og Stashas sorg over sin manglende tvilling er både hjerteskærende og voldsom. Da lejren langtsom falder fra hinanden, som russerne rykker frem, oplever vi nye alliancer, et sønderrevet Polen og noget så stærkt som driften til overlevelse.

Hvordan kan noget så grumt fortælles så poetisk? Jeg er stadig berørt af denne bog: den var voldsom at komme igennem, men samtidig så smukt og billedligt skrevet. Først blev jeg lidt forskrækket over sproget - det er så anderledes end det jeg plejer at læse, men det endte med, at jeg ikke kunne lægge bogen fra mig. Virkelig velskreven bog! Jeg har selv har besøgt Auswitz (og sjovt nok også den saltmine, der er beskrevet i bogen), og bogen bragte mig tilbage til den dystre stemning og trykkende fornemmelse, jeg havde under det besøg. Så megen smerte som næsten ikke kan begribes af os i de næste generationer. Såvel bøger som denne og steder som Auschwitz er vigtige vidnesbyrd om det, der skete, som aldrig må glemmes.

Læs denne bog og bliv ført gennem en voldsom historie, som også rummer utrolig stor kærlighed og skønhed.