En uge i en lånt lejlighed i Paris lyder som en drøm, men for et sydafrikansk ægtepar med en lille datter bliver det til et mareridt. Vi udlodder fem eksemplarer af S.L. Greys gyser.

KONKURRENCEN ER SLUT. Vinderne blev Susanne Bank Jensen, Karin Zacho, Anita Lillevang, Sebastian Lund og Lars Henningsen.

Efter et indbrud i huset i Cape Town beslutter Stephanie og Mark sig for, at de har brug for luftforandring. De bytter sig til en lejlighed i Paris og ser frem til den perfekte ferieuge, hvor de skal være rigtig romantiske og nyde byernes by.

Sådan går det naturligvis ikke. 

Pariserlejligheden er mørk og indelukket med skodder for vinduerne, der ikke kan åbnes, og det virker, som om resten af bygningen står tom. Hurtigt begynder den trykkende stemning at påvirke parret, og snart må Stephanie beskytte sin datter mod Mark, som er blevet opslugt af den gru, der gennemsyrer stedet.

Det sydafrikanske forfatterpar, der skriver under pseudonymet S.L. Grey, debuterer på dansk med en gyser, der er lige noget for fans af Stephen King. Vi udlodder fem eksemplarer af bogen: Fortæl os om den værste oplevelse, du nogensinde har haft i en ferielejlighed - og hvis du er blevet forskånet for det, så fortæl os, hvad du gerne ville lave, hvis du havde en uge i en lejlighed i Paris.

Skriv dit svar i kommentarfeltet. Vi udtrækker de fem vindere torsdag d. 11. maj - Lejligheden udkommer d. 16. maj. Vinderne bliver offentliggjort her på bloggen, så snart vi har fået bekræftelse fra alle vindere.