KONKURRENCEN ER SLUT

Vinderne blev Bente Eja Nielsen, Benedikte Leenders, Maria Wrona, Vibeke Rolle og Betina Hansen.

Pearl og Stasha er tolv år gamle, da de i 1944 ankommer til Auschwitz og som tvillinger bliver anbragt i Dr. Mengeles grusomme zoo for vanskabninger. Det bånd, der knytter dem sammen, sætter de to piger i stand til at kommunikere med hinanden på trods af adskillelsen, men ved befrielsen kommer de væk fra hinanden. I et Europa i ruiner drager Stasha ud for at finde sin tvillingesøster og finde Dr. Mengele for at stille ham til regnskab for hans uhyrligheder.

Mischling er en storslået og gribende slægtsroman på baggrund af Anden Verdenskrig og holocaust, og den kommer med lovord fra Anthony Doerr, hvis Alt det lys vi ikke ser udspillede sig på samme baggrund. "En af årets mest rystende, stærke og fantastiske bøger,” har forfatterkollegaen udtalt om Affinity Konars roman.

Har du lyst til selv at læse Mischling og se, om alle de gode anbefalinger fra amerikanske anmeldere virkelig taler sandt? Og vil du skrive din egen anmeldelse af den til os? Vi udlodder fem anmeldereksemplarer. Skriv i kommentarfeltet, hvorfor vi skal vælge lige præcis dig. De fem anmeldere udvælges fredag d. 6/1 kl. 12:00.

Vi skal have din anmeldelse på 3-600 ord senest mandag d. 23/1 kl. 9:00.