Uhyggelig nyhed fra Lucinda Riley
Kostskolen Skt. Stephens ligger langt ude på landet i Norfolk. Hertil bliver den talentfulde efterforsker Jazmine ‘Jazz’ Hunter tilkaldt, da en elev pludselig dør. Dødsfaldet fremstår først som en tragisk ulykke, men da det viser sig, at forstanderen har en finger med i spillet, og der efterfølgende gøres et uhyggeligt fund på skolen, sættes Jazz og hendes kollega Alistair Miles for alvor på prøve.
Kostskolen viser sig nemlig at gemme på frygtelige hemmeligheder, og mens sneen daler, rykker hele personalestaben tættere sammen…
Mord på kostskolen er Lucinda Rileys nye selvstændige krimi.
Lucinda Riley er ellers kendt for sin serie om De syv søstre samt flere selvstændige romaner, som fx Orkideens hemmelighed og Lavendelhaven.