Efterforskeren Liv Jensen har opsagt sit job i Aalborg og er flyttet til hovedstaden efter ubehagelige omstændigheder. Drømmestillingen udebliver, men i stedet får hun en cold case om en myrdet kulturjournalist. En sag der bringer hende til Vestjylland.
I 1945 er et barn alene på flugt gennem Østpreussen. Sammen med en større menneskeflok bliver hun bragt ombord på en båd, der vil føre dem til København. Et København der er præget af vrede og sorg efter flere udmagrende krigsår.
For mange år siden blev skaberen af Mumi, Tove Jansson, spurgt, om hun ville illustrere J.R.R. Tolkiens Hobbitten, og til vores held sagde hun ja. For første gang i en dansk udgave kan vi nyde Hobbitten med mere end 50 illustrationer fra Tove Jansson.
Julie-Elsebeth har mere end 100.000 følgere på instagram, der dagligt følger med i hendes liv som småbørnsmor, og nu kommer hun med bogen Ring til en voksen, hvor hun deler ud af sine hårde og humoristiske erfaringer som mor.
Jens Andersen har tidligere skrevet en biografi om forfatter og digter Tove Ditlevsen, der især er kendt for vanskelighederne i sit liv, men denne gang vil han skrive et mere helt og nutidigt portræt om Ditlevsen, der også var skarp og humoristisk.
Da et kvindelig findes parteret rituelt, forundres synske Joan Kofod Stine over den manglende hjemløse sjæl, der ellers altid er at finde ved mord. Joan Kofod Stine dykker ned i den mystiske sag, hvor også den magtfulde havneformand er involveret.
I starten ønskede hun sig et forårsbarn, så et sommerbarn og til sidst bare et barn. Cathrine W. Wichmand deler i Hjertebarn ud af de tanker, følelser og frustrationer, der opstår, når drømmen om et barn bliver til et fertilitetsforløb.
Efterforskeren Mina Dabiri og mentalisten Vincent Walder kommer på noget af en opgave, da en lille dreng forsvinder fra en børnehave i Stockholm. Det er ikke første gang sådan en kidnapning finder sted, og meget tyder på at det heller ikke er sidste...
Douglas Stuart tager os endnu en gang med til Glasgow - denne gang i 90'erne. Her udfolder han historien om de to unge mænd, Mungo og James, der står på hver sin side af religionskrigen, men alligevel forelsker sig.
Mennesket er, så vidt vi ved, de eneste, der kan tænke refleksivt. Vi kan undre os, fordybe os og lade tankerne vandre, men tænkningen og tankefuldheden har trange kår i vores hverdag. I Tænk bliver du klogere på tænkning og tankefuldhed.
I 2021 er en voksen kvindes liv ved at falde fra hinanden. Både i privaten og på verdensplan. Imens forsøger hun at erindre, det der skete den vinternat i 1983, da hun vandrede alene og forvildet rundt i Paris' gader.
De fleste kender hende som Melvin Kakoozas humoristiske og hjertevarme mor, og nu fortæller Carolyne for første historien om, hvordan det var at komme til Danmark som 21-årig med to små børn, og hvordan humoren har været en fast følgesvend.