Velkommen til Nordjylland
... og København.
Maria Helleberg fortsætter sin slægtsfortælling om de gæve kvinder fra Thy. I Søstrene fra Thy følger vi Marie Dusines to døtre, Gerda og Ruth, der efter besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet - for besættelsestiden er fyldt med løgne, hemmeligheder og forbudt kærlighed.
Ruth lever det vilde liv i København med fest, jazz og passioneret flirt med en officer fra SS-hovedkvarteret. Imens må Gerda blive tilbage i Thisted hos sin mor, Marie Dusine, efter farens død, og må affinde sig med en læreplads i en boghandel.
Hvad Ruth betror Gerda om sin tilværelse i København, tør Gerda ikke betro mor Marie. Samtidig tør Gerda hverken at fortælle sin mor eller søster, hvem det er hun skjuler i boghandlens baglokale...
Maria Helleberg har tidligere skrevet romanen Kvinderne fra Thy, men også de store historiske romaner om konger, dronninger og guldalderens kunstnere. Du kan for eksempel blive klogere på historien om Struensees uægte barn med dronning Caroline Mathilde, Bertel Thorvaldsen, Kamma Rahbek, Christian den Fjerdes mange kvinder, Leonora Christina og mange flere. Det er med rette, at Helleberg er blevet kaldt "den historiske romans dronning".
Se alle hendes titler lige her!