En afhoppet russisk soldat deler ud om krigen i Ukraine
Pavel Filatjev var professionel soldat i den russisk hær. I februar 2022 opholder han sig med sit kompagni på Krim, og med begrænset information og forberedelse - og udstyr for den sags skyld - bliver de sendt mod Kherson i Ukraine. En “specialoperation” der i virkeligheden dækker over at være en decideret angrebskrig mod et af Europas største lande.
Blot få måneder senere forsøger Pavel Filatjev at tage afsked med militæret. Han er chokeret over korruptionen i militæret, over manglen på både udstyr, motivation og kommunikation og ikke mindst den ligegyldighed, som militæret har over for de kæmpende på slagmarken. Det bliver en afsked, som Pavel Filatjev nægtes, og i stedet flygter han til Vesten - fast besluttet på at fortælle resten af verden om sine oplevelser fra krigen i Ukraine.