Nedsat pris! Danske talesprog (Bind 18)
Kategorier / sektioner:

Danske talesprog (Bind 18) (Bog, Hæftet, Dansk)

Af: Astrid Ravn Skovse

Forlag: Museum Tusculanum
Format: Hæftet
Sprog: Dansk
Sideantal: 316
Dato for udgivelse: 18-2-2019
Udgivelse: 1. udgave, 2019.
Nr. i serien: Bind: Bind 18,
ISBN-13: 9788763546515
Produkt type: Bog
År for denne udgave: 2019
Originalsprog: Dansk
Udgave: 1
Oplag: 1

5 - 10 hverdage

340,30 kr

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Tilføj til bogliste

Beskrivelse

Denne afhandling præsenterer en empirisk baseret undersøgelse af sammenhænge mellem socio-geografisk orientering, hverdagsmobilitet og sproglig praksis blandt 73 unge to steder i Danmark: landsbyen Bylderup i Sønderjylland og den (sub)urbane forstad til Odense, Vollsmose på Fyn. Bylderup ligger i et traditionelt dialektområde, hvor befolkningen helt overvejende har etnisk dansk baggrund. Beboerne i Vollsmose har mange forskellige etniske og sproglige baggrunde. Stederne har imidlertid det til fælles, at de er placeret lavt i det nationale socio-symbolske ’stedshierarki’, hvor København og københavnsk-baseret sprog udgør normen.
Afhandlingen placerer sig i et krydsfelt mellem dialektologi, interaktionel sociolingvistik og tredjebølge-sociolingvistik, med inddragelse af teori fra humangeografi, mobilitetstudier og urban sociologi. Jeg har som sprogligt fokus dialektale/regionale træk og træk associeret med multietnisk ungdomsstil.
Undersøgelsen bygger på data indsamlet i løbet af fem måneders feltarbejde de to steder, fra december 2014 til maj 2015. Metodisk gør afhandlingen brug af deltagerobservation, mobil etnografi, interview, fokusgruppesamtaler og en kortmetode med henblik på at belyse deltagernes sproglige praksis, deres hverdagsmobilitet og deres holdninger til og engagement i det sted, de bor. Analytisk benytter afhandlingen sig af en variationistisk, kvantitativ tilgang til deltagernes sprogbrug og af kvalitative analyser af interaktioner, narrativer og etnografiske iagttagelser.
Afhandlingen argumenterer for, at sammenhængen mellem sprog, sted og mobilitet må anskues pan-temporalt: Såvel sprogbrugerens steds- og mobilitetshistorik, nuværende steds- og mobilitetspraksisser og forestillede fremtidige sted(er) er relevante at inddrage i et studie af vedkommendes nuværende sproglige praksis.
Begge steder udtrykker størstedelen af deltagerne en høj grad af stedstilknytning, men flere drenge end piger er lokalt orienterede i fremtidigt perspektiv. Dette har muligvis sammenhæng med kønnede forskelle, hvad angår hverdagsmobilitet. Typisk kobles det at være pige med begrænset mobilitet i forhold til det at være dreng.
I Bylderup bruger deltagerne meget dialekt sammenlignet med unge andre steder i Danmark. Faktorer, som favoriserer brugen af dialekt i Bylderup, er deltagerens køn (drenge bruger mere dialekt end piger), at deltageren selv og vedkommendes familie har boet i området altid, at deltageren vurderer det lokale sted positivt og udtrykker en høj grad af lokaltilknytning, og at deltageren forestiller sig at blive boende i lokalområdet som voksen. Trækkene virker til at operere på en meget lokal skala og til at indeksere lokal orientering og lokal solidaritet.
I Vollsmose er der kun få regionale enkelttræk i brug blandt deltagerne, men fynsk intonation og træk associeret med multietnisk ungdomsstil er udbredte. Fynsk intonation findes især hos deltagere, som har haft og stadig har en høj grad af kontakt med andre unge uden for Vollsmose. Træk associeret med multietnisk ungdomsstil er især i brug blandt drenge, som vurderer det lokale sted positivt og projicerer en ’sej’ lokal persona, hvorimod brugen ikke hænger sammen med et ønske om at blive boende i Vollsmose som voksen. Trækkene virker til at operere på en lokal såvel som en supra-lokal skala på samme tid og til at indeksere ’ung, sej maskulin urbanitet’.

Anmeldelser fra kunder

Skriv en anmeldelse

Danske talesprog (Bind 18)

Danske talesprog (Bind 18)