Nedsat pris! Desertøren: noveller Forstør
Kategorier / sektioner:

Desertøren: noveller (Bog, Hæftet)

Af: Asef Soltanzadeh

Forlag: Vandkunsten
Format: Hæftet
Sprog: Dansk
Sideantal: 167
Dato for udgivelse: 6-8-2015
Udgivelse: 1. udgave, 2015.
Oversætter: Marianne Madelung
Bearbejdning: Marianne Madelung
ISBN-13: 9788776953942
Produkt type: Bog
Bearbejdning: Marianne Madelung
Diverse ophavsangivelser: Omslagsgrafiker: Anne Rohweder
Originaltitel: La Deserteur
År for denne udgave: 2015
Originalsprog: Fransk
Udgave: 1
Oplag: 1

2 - 5 hverdage

191,20 kr

-23.5%

Vejl. pris: 249,95 kr

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Novellesamlingen Desertøren beskriver en krig, hvor de fleste har glemt, hvem de kæmper for, hvem de flygter fra og hvorfor de overhovedet kæmper. Midt i al meningsløsheden opløses fjendebilleder, og definitionen på helte og kujoner brydes ned.
Usødet om end med poesiens fine anstrøg indfanger fortællingerne krigens paradoks, hvor intet er stabilt og fikseret, men alligevel gentager sig i det uendelige. En tilsyneladende mørk og meningsløs tomgang belyst af glimt af menneskelighed i en ukuelig søgen efter håb. Hos den deserterede soldat, den menneskesmuglende buschauffør, den ærekære tehandler. De er alle på vej, de har alle viljen til at trodse meningsløsheden. Men det har sin pris. 
Sorg, sult og frygt er skæbnen for en række mennesker, hvis håb findes i en ensom drages dans på himlen, en varm kop te, mindet om et hjem og drømmen om et fredeligt Afghanistan.   
Den dansk/afghanske forfatter, Asef Soltanzadeh, blev født i Kabul i 1964. Han flygtede under den russiske besættelse af Afghanistan til Iran, hvor hans noveller, romaner og skuespil vakte stor furore. I 2002 ankom han til Danmark. Hans bøger er udkommet på farsi, fransk og dansk.

Anmeldelser fra kunder

Bedømmelse 
01-09-2015

”Desertøren” er 8 absolut nødvendige noveller.

”Desertøren” er en novellesamling af den afghansk-danske forfatter Asef Soltanzadeh som under den russiske besættelse af Afghanistan flygtede til Iran, hvor han boede i en årrække. Imidlertid begyndte iranerne på et tidspunkt, at hjemsende afghanske flygtninge, hvilket ville have været fatalt for ham. Derfor blev han i 2002 anerkendt som FN kvoteflygtning og kom til Danmark, hvor han har boet siden.

”Desertøren” er Asef Soltanzadeh’s anden bogudgivelse på dansk, idet novellesamlingen ”Mennesker på flugt” udkom på forlaget Per Kofod i 2005. Desuden har han medvirket i flere antologier.
Asef’s forfatterskab har krigen i Afghanistan som baggrund, og fortællingerne beskæftiger sig både realistisk og drømmende med hvad krigen gør ved mennesker.

”Desertøren” er en samling af 8 noveller skrevet i et lavmælt, insisterende og nådesløst sprog, fra et forpint og krigshærget Afghanistan, sandsynligvis fra den kommunistiske magtperiode 1979 – 92, men i temaer og indsigt desværre eviggyldige i en verden fuld af krig og flygtninge.

I ”Desertøren” møder vi en ung soldat som er deserteret fra regeringshæren og som nu søger hjemad til sin broder, men alt har forandret sig. Intet er mere som han forventer. Rørende og fortvivlende.

I ”Besættelsen” møder vi en ung mand som er stærkt berørt af at leve i et krigshærget storbysamfund under stærk overvågning, hvor enhver handling kan (mis)tolkes af regimets spioner. Han gør sit bedste for at overleve i dette Kafkaske univers. Urovækkende.

”Punktum” er en meget rørende eksperimentel tankerække (uden punktum i teksten over 8½ side) om drabet. Drabet som sker, når man trykker på aftrækkeren. Drabet på det menneske, man sigter på. Men hvem dræber hvem? Bliver der mon sat et punktum til sidst?

”Den lille skurk fra Kabul” præsenterer os for en brav thehandler som på trods af kamphandlinger fra skiftende fraktioner, insisterer på at servere the for alle parter i sin lille salon. Imidlertid indhentes han af krigens nådesløse grusomhed i et spil, hvor magt tæller mere end mening. Men han gør sit bedste i denne hjerteskærende novelle.

I ”En anden akt” er en mand til forhør, men er det virkelighed, eller spiller de blot teater? Er mishandlingen af fangen ægte eller indstuderet? Bliver der mon en anden akt?

”Isak-ofret” er en insisterende og åndeløs novelle som bringer vægtige problematikker i spil. Ret, ære og forældrekærlighed er her flydende begreber, når baggrunden udgøres af krig. Et grumt og velkomponeret stykke, vekslende mellem de involverede personers handlinger og tanker. Novellen er en pine at komme igennem.

I ”Gid natten falder bort” flyver en drage op på himlen, over krigshærgede menneskesind fra alle de stridende fraktioner. Da de ser den smukke drage – som for afghanere traditionelt er et symbol for håb, lys, festlighed og kærlighed – indtræder en spontan våbenhvile. Men hvor længe?

”Helt ud til grænsen” er en tragikomisk fortælling om en bus, en chauffør og alle passagererne som bliver udsat for en hellig prøvelse i en hed ørken. Hvem er den største synder i denne vanvittige og morsomme scene, fuld af religiøst dårskab.

Visse steder synes oversættelsen til dansk ikke imponerende, men på den anden side kan det jo også være en charme.

Asef Soltanzadeh’s novellesamling ”Desertøren” er 8 absolut nødvendige noveller, vævet med gribende tråde af en alvorlig forfatter med en længsel efter fred, med en stor menneskelig indsigt og med meget på hjerte.

178 sider. Kan varmt anbefales.

Skriv en anmeldelse!

Skriv en anmeldelse

Desertøren: noveller

Desertøren: noveller