Beskrivelse
Erhvervsøkonomi - videregående voksenuddannelser giver læseren en grundlæggende beskrivelse af centrale erhvervsøkonomiske problemstillinger og beslutningsprocesser. I tilslutning hertil beskrives, hvorledes man kan anvende erhvervsøkonomiske løsningsmodeller og -metoder.
Bogen indledes med en beskrivelse af virksomhedens afsætnings- og omkostningsforhold samt værdikæder. Herefter gennemgås aktivitetsoptimering, virksomhedens budgetter, investering og finansiering. Til slut behandles udarbejdelse af årsrapporter, regnskabsanalyse og cost/benefit-analyse.
Bogen er beregnet til brug ved undervisningen i erhvervsøkonomi på de videregående voksenuddannelser. Bogen kan desuden anvendes på andre uddannelser, hvor der er behov for en grundlæggende indføring i erhvervsøkonomi. Desuden kan bogen med fordel anvendes som grundlag for selvstudium.