Nedsat pris! Et hjørne af en hærs sammenbrud: den tyske 551. grenaderdivisions fødsel, kampe og undergang i Litauen og Østpreussen 1944 - 45 Forstør
Kategorier / sektioner:

Et hjørne af en hærs sammenbrud: den tyske 551. grenaderdivisions fødsel, kampe og undergang i Litauen og Østpreussen 1944 - 45 (Bog, Paperback)

Af: Ove C. Kronborg

Forlag: Als
Format: Paperback
Sprog: Dansk
Sideantal: 672
Dato for udgivelse: 31-12-2015
Udgivelse: 1. udgave, 2015.
Redaktion: Brian Kronborg
ISBN-13: 9788799675432
Produkt type: Bog
Forord: Michael H. Clemmesen
År for denne udgave: 2015
Originalsprog: Dansk
Udgave: 1
Oplag: 2

Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket

228,75 kr

-23.5%

Vejl. pris: 299,00 kr

Produktet kan ikke bestilles.

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Hvorfor henrettede tyskerne en af deres egne soldater i Sønderjylland to dage efter kapitulationen i Danmark? For at finde baggrunden for henrettelsen, følger forfatteren en tysk militær enheds soldater fra dens oprettelse kun ni måneder før krigens afslutning. Læseren får et tæt indblik i soldaternes uddannelse, der nogle begyndte allerede i fjortenårs alderen, og hvordan de indefra oplevede den tyske hærs sammenbrud. Gennem deres opvækst var de blevet stærkt påvirket af nazismen.
I sensommeren 1944 var Tysklands personelle, materielle   og   forsyningsmæssige reserver stærkt svindende, og  det havde stor betydning for den nyopstillede 551. Grenaderdivisions evne til at kæmpe og overleve. Den var en ganske normal Værnemagtsdivision, der gennem hele sin eksistens led  af store mangler både af personel og materiel.
Divisionen deltog i nogle af krigens hårdeste og blodigste kampe under tilbagetoget gennem Litauen og Østpreussen alt imens mange tusinde civile flygtninge søgte beskyttelse bag fronten og plads på de skibe, der forlod Østpreussen. Tilfældigt kom nogle af soldaternes vej også til at krydse  resultatet af en af dødsmarcherne fra koncentrationslejrenes helvede, hvor tusinder af jødiske kvinder blev drevet i døden.
Under fremrykningen tog Den Røde Hær en forfærdelig hævn over tyskernes fremfærd i deres hjemland og begik forfærdelige forbrydelser over for den tyske befolkning og andre, der befandt sig i området.
Kun få af soldaterne overlevede og slap ud af østfrontens helvede til Bornholm og senere til Sønderjylland.

Anmeldelser fra kunder

Bedømmelse 
22-05-2014

Fynske Medier / Lokalavisen Assens
13. maj 2014
(anvender ikke stjerner)

Hans Walmar:
Imponerende arbejde
Fhv. leder af Assens Politi Ove C. Kronborg har skrevet bogen om 551. Grenaderdivisions fødsel, kampe og undergang. En historie, der skal fortælles igen og igen.

Det digre historiske værk på næsten 700 sider er skrevet af Ove C. Kronborg, fhv. politikommissær ved Assens Politi. Forfatteren har brugt en del af sine år som pensionist på at udforske begivenhederne omkring den tyske 551. Grenaderdivisions fødsel, kampe og undergang i Litauen og Østpreussen med hovedvægten lagt på de sidste 8 - 9 måneder af 2. Verdenskrig. Og han har ikke kun analyseret kilder i store mængder - han har også besøgt de pågældende områder, hvor tyskerne var i defensiven i 1944 - 45, og russerne havde fået overtaget. I bogen følger vi soldater og officerer fra 551. Grenaderdivision, fx. Kurt Wichmann, Helmut Oehl og den unge Richard Kuhn, der kom derover som 18-årig i 1944. Andre soldater i divisionen stammede selv fra Østpreussen, hvis hovedstad var Königsberg, der skulle blive den hårdest ramte tyske storby under krigen.

I dette område var Erich Koch Gauleiter (områdeleder), og han var overbevist nazist og krævede kamp til sidste blodsdråbe.
Richard Kuhn, der kom til den håbløse opgave i Østpreussen, kunne konstatere et styrkeforhold på 1 - 10 eller 1 - 20 i russernes favør i både mandskab og materiel, og ofte slap ammunitionen helt op pga. den dårlige forsyningssituation.

13 - 15 mio. flygtninge: I krigens sidste 8 - 9 måneder oplevede krigens østområder en flygtningestrøm på 13 - 15 mio., og ofte foregik det i 20 - 25 graders frost - hvis man var heldig på hesteryg - og ellers til fods. Måske døde der op mod 3 mio. af sult, kulde eller sygdom.
Mange af soldaterne ville overgive sig, men Hitler og Erich Koch krævede kamp til sidste blodsdråbe - derfor blev bl.a. næsten hele Königsbergs befolkning udryddet, og Østpreussen blev tømt for tyskere, der ellers havde udgjort næsten hele befolkningen. Efterhånden gik 551. Grenaderdivision helt i opløsning, mange kom i fangenskab i Sovjetunionen, men enkelte som fx. Richard Kuhn kom levende hjem, han nåede til Weimar. Efter en kort tid som amerikansk krigsfange kom han hjem i juni 1945, og han levede helt til2013 og kunne derfor forsyne forfatteren med oplysninger.

Massemorderen Koch: Gauleiter Koch, der havde krævet kamp til det sidste, flygtede selv med sin dyre Mercedes og forsøgte at skifte identitet, men blev opdaget fire år senere. Han blev udleveret til Polen og kom i livsvarigt fængsel, hvor han sad til sin død i 1986 - 90 år gammel. Han var bl.a. skyldig i 400.000 polakkers død.

Imponerende arbejde: Det er et imponerende arbejde, som Ove C. Kronborg har udført. I alle livets spørgsmål er smag og behag dog forskelligt, og nogle vil derfor nok mene, at der er for mange detaljer med på de næsten 700 sider. Andre med en særlig interesse for den slags historie vil derimod være fint tilfredse med den præcise gennemgang af et hjørne af en hørs undergang og totale sammenbrud. Men en stor og flot kildesamling er det. Jeg har selv interesseret mig for dette stofområde som lærer i bl.a. tysk og historie, og jeg har haft flygtningeberetninger fra Østpreussen med i pensum for 9. og 10. klasse i en lang årrække. Vi må ikke glemme disse dystre sider af menneskelivet, historierne skal fortælles igen og igen, og ingen ved om den slags begivenheder på ny kan dukke op - tænk bare på Jugoslavien i 1990'erne. Vi kan godt forstå disse begivenheder baglæns - men hvor gode er vi mennesker til at manøvrere forlæns, når situationerne spidser til?



SAXO
*****
5 af 5 stjerner

Forfatteren Vibeke Maarssø:
Det er en fantastisk bog baseret på et kæmpe, kæmpe researcharbejde. Dens opbygning over enkelte personer og krigshistorie er fremragende og jeg oplever at netop denne "blanding" får bogen til at krybe ind under huden. Det er ikke bare en overordnet bog om en hær og krigens rædsler, men en bog om at rædslerne var menneskers værk - mennesker som de personlige beskrivelser får til at træde frem og gribe fat i læseren. Jeg er dybt fascineret og har nærmest læst bogen i et stræk. På trods af glimt af medmenneskelighed er det også en bog om hjerteskærende ondskab som foregik lige udenfor vores "havelåge". En ondskab som stadig foregår bare ikke lige i nærheden af Danmark, men vi har dog kendskab til det.

Jeg ville ønske at rigtig mange mennesker vil læse bogen, fordi den i al sin nøgternhed og klogskab når helt derind, hvor forståelsen gør rigtig ondt og forhåbentligt/måske vil kunne skubbe lidt til den menneskelige anstændighed. I det mindste skabe en forståelse for, at den syge del af nogle menneskers psyke eksisterer på sit eget farlige plan.



Goodreads
4 of 5 stars
*****
Brian Kronborg's review Mar 22, 14
Læst i marts 2014

Stor bog, især de personlige dele hvor vi møder den enkelte soldat eller civile og høre deres historier. Og da bogen er skrevet af min far er det virkelig bevægende at læse om mine bedsteforældre i de første og sidste del af bogen.

Forfatteren viser tydeligt, at han har gjort en grundig research, som samtidig er ulempen ved bogen. På grund af hans iver efter at fortælle mig alt det, han ved, oversvømmer han mig undertiden med oplysninger om særlige enheder og deres bevægelser på slagmarken, hvilket får mig til at miste overblikket over den historie, som jeg bryder mig om: hvordan det virkelig var.

Når det er sagt, begyndte jeg at frafiltrere disse dele under læsning, og så jeg havde ingen problemer med følgende historien.

Jeg har aldrig rigtig læst meget om krigen på Østfronten, men bogen har været en virkelig øjenåbner for mig. Det er næsten umuligt at forstå det mareridt disse folk udholdt, men denne bog gør alt for at gøre mig til at føle det.



Flensborg Avis 22.03 2014
Hans Christian Davidsen:

Tysk soldat i Danmark blev henrettet af sine egne - to dage efter befrielsen. Ny bog fortæller om den bizarre begivenhed i Sønderjylland.

I juli 1978 bragte de sønderjyske dagblade en række artikler om en henrettelse af en tysk soldat i landsbyen Hjerndrup ved Christiansfeld den 7. maj 1945 - to dage efter Danmarks Befrielse.

Henrettelsen skete nær forfatteren Ove C. Kronborgs hjem. Nu har han udsendt bogen »Et hjørne af en hærs sammenbrud« om begivenheden
Selvom han ingen personlig erindring har om det, hørte han gennem sin barndom jævnligt om henrettelsen fra forældrene, der boede på »Sognegården« i Hjerndrup, hvor tyske soldater var indkvarteret, ligesom soldatens lig blev ført dertil.

Efter mere end syv års research er han nu i stand til at fortælle hele historien om, hvad der skete dengang i den tyske militære enhed samt i de ni forudgående måneder.

På tæt hold følger bogen en tysk militærenheds soldater fra dens oprettelse kun ni måneder før krigens afslutning. En af dens underenheder blev oprettet i Bjerringbro, en anden i Haderslev. Man får man et tæt indblik i den tyske hærs sammenbrud set indefra. Også soldaternes uddannelse følges, herunder de vordende befalingsmænd, der begyndte uddannelsen allerede i 14-års alderen. Gennem hele opvæksten var de blevet stærkt påvirket af nazismen.

Kun få overlevede
551. Grenaderdivision var en ganske normal division som alle andre, der blev opstillet i sommeren 1944 på et tidspunkt, hvor Tysklands personelle, materielle og forsyningsmæssige reserver var svindende, og divisionen led af store mangel på både personel og materiel. Den deltog i nogle af krigens hårdeste og blodigste kampe under tilbagetoget gennem Litauen i efteråret 1944, i Østpreussen i vinteren 1944-45 og foråret 1945.

Tilfældigt krydsede nogle af soldaternes vej også resultatet af en af dødsmarcherne fra koncentrationslejrenes helvede. En af landevejene var oversået med lig af kvindelige fanger, der blev dræbt under marchen af de ledsagende SS-folk og deres hjælpere. Det, soldaterne så på vejen, var kun begyndelsen til en endnu mere forfærdelig afslutning, der stort set har været ukendt.

Kun få af denne divisions soldater og officerer overlevede krigen, fordi de slap ud af østfrontens helvede til Bornholm og senere til Sønderjylland, hvor en af soldaterne på den mest brutale vis blev henrettet i den sønderjyske landsby Hjerndrup.

Værkets forfatter, pensioneret politiinspektør Ove C. Kronborg, har en livslang interesse for historie. Han har studeret historie ved University of Virginia, USA, Universiteit Leiden, Holland, og Københavns Universitet.

Rejser i Østeuropa
Forfatteren fandt frem til og interviewede mange af de overlevende soldater, civile beboere og flygtninge, der kunne fortælle om deres egen del af denne meget blodige afslutning af 2. Verdenskrig. Ove C. Kronborg fandt og anvendte alle eksisterende skriftlige kilder og al litteratur fra divisionen, dens kadrer, overordnede myndigheder, naboenheder og fjenden. Han gennemrejste alle de områder i Østeuropa, hvor divisionen og senere dens rester var indsat.

»Et hjørne af en hærs sammenbrud« har forord af den kendte militærhistoriker ved Forsvarsakademiet, tidligere brigadegeneral Michael H. Clemmensen.

Bogen sælges på internettet fra Forlaget Als på forlaget-als.dk og Forlaget Gopubli.sh på gopubli.sh samt fra boglader i hardcover og softcover udgaver samt som ebog. (FlA)

Skriv en anmeldelse!

Skriv en anmeldelse

Et hjørne af en hærs sammenbrud: den tyske 551. grenaderdivisions fødsel, kampe og undergang i Litauen og Østpreussen 1944 - 45

Et hjørne af en hærs sammenbrud: den tyske 551. grenaderdivisions fødsel, kampe og undergang i Litauen og Østpreussen 1944 - 45