Forstør
Kategorier / sektioner:

Geologi for enhver: Danmarks undergrund og råstofferne (Bog, Indbundet)

Af: Jens Morten Hansen

Forlag: Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse / GEUS
Format: Indbundet
Sprog: Dansk
Sideantal: 88
Udgivelse: 1. udgave, 1984.
ISBN-13: 9788788640021
Produkt type: Bog
År for denne udgave: 1984
Originalsprog: Dansk
Udgave: 1
Oplag: 2

5 - 10 hverdage

148,75 kr

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Bogen forklarer, hvordan undergrunden udforskes, hvordan Danmarks undergrund er opbygget og blevet til, og hvilke råstoffer man kan finde i den.

I løbet af 1980-erne har vi fået et nyt Danmarkskort. Oftere og oftere vil vi se Danmarkskortet afbildet med sokkelgrænsen og ikke kystlinien som den egentlige grænse. Denne udvikling afspejler, at Danmark stykke for stykke fastlægger grænselinien i samråd med gamle og nye naboer. Men det nye Danmarkskort afspejler også, at ny geologisk viden om undergrundens ressourcer har gjort det nødvendigt at skabe større overensstemmelse mellem den territoriale og den økonomiske grænse. Det danske territorium er således udvidet fra de velkendte 43.000 kvadratkilometer til ca. 150.000 kvadratkilometer, og nationens interesser i mere end halvdelen heraf er hovedsagelig af geologisk karakter.
Dertil kommer, at faget geologi i den samme periode har udviklet sig fra at være en "skærvelære" til at være et forståelsesfag. Det er ikke længere så væsentligt at kunne huske en mængde stenarter udenad. Adskillige betydningsfulde forskningsresultater gør det i dag muligt at forstå og forklare de naturlige processer i og på jordkloden, som er det håndgribelige grundlag for alle vore aktiviteter.

Jeg har derfor gerne villet skrive en bog om Danmarks undergrund og råstoffer, så den kunne forstås af "enhver" på 15 år og derover. Hvis man starter forfra, vil man opdage, at sværhedsgraden tiltager, idet bogens første halvdel lægger op til den sidste. For at lette forståelsen for dem, der hellere vil "pluklæse", er der et index med ca. 300 stikord bagest i bogen. Stikordene vil typisk være forklaret på den første sidehenvisning.
Bogen er inddelt i fire kapitler. I første kapitel forklares de vigtigste undersøgelsesmetoder, som anvendes i udforskningen af Danmarks undergrund. I andet kapitel forklares hovedtrækkene af Danmarks geologi. Her er hovedvægten lagt på de lag, som vi oftest kommer i berøring med, d.v.s. de øverste lag, og på de lag, som har særlig stor økonomisk betydning. I tredie kapitel gennemgås de vigtigste råstoffer: grundvandet, fremstillingsråstofferne (f.eks. grus, ler og kalk) og endelig energiråstofferne. Dernæst omtales nogle fremtidige anvendelsesmuligheder for undergrunden, f.eks. geotermisk energi.
I sidste kapitel omtales råstofforbrugets påvirkning af miljøet. Den kendsgerning, at enhver form for udnyttelse af de geologiske råstoffer fører til forurening, er et forhold, som i stigende grad må indgå i de politiske overvejelser. Geologien er således fra en næsten ubemærket tilværelse blevet ført ind i begivenhedernes centrum, når talen er om energi- og miljøpolitiske spørgsmål. Man kommer derfor næppe udenom, at hvis vi skal tage os seriøst af energi- og miljøspørgsmålene, må hele befolkningen vide mere om, hvad der skjuler sig af muligheder og begrænsninger under det nye Danmarkskort.

Anmeldelser fra kunder

Skriv en anmeldelse

Geologi for enhver: Danmarks undergrund og råstofferne

Geologi for enhver: Danmarks undergrund og råstofferne