Havenisserne flytter ind (Bog, Indbundet, Dansk) af Josefine Ottesen

Havenisserne flytter ind (Bog, Indbundet, Dansk)

Af: Josefine Ottesen


Nedsat pris! Havenisserne flytter ind

Forlag: Høst og Søn

  • Type: Bog
  • Format: Indbundet
  • Sprog: Dansk Sprog: Dansk
  • ISBN-13: 9788763841597
  • Udgave: 1. (02-11-2015)
  • Oplag: 2. (30-11-2015)
  • Første udgivelsesår: 2015
  • Illustrationer: Ja
  • Omslagsgrafiker: Alette Bertelsen
  • Omslagsillustrator: Birde Poulsen
  • Illustrator: Birde Poulsen
  • Tegnet af: Dorte Cappelen
  • Originalsprog: Dansk
  • Sideantal: 184
  • Indbinding: Indbundet
  • Mål og vægt: B: 178mm, H: 232mm, D: 19mm, Vægt: 561g
Læsernes vurdering:
(Læs 1 anmeldelse)
Status: Mangler pt.
Bemærk: Dette produkt kan pt. ikke købes, men du kan få automatisk besked når/hvis dette produkt er tilgængeligt igen. Alt vi skal bruge er din e-mailadresse.

Produktet kan ikke bestilles.

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

En spændende og desværre aktuel fortælling om en lille nisseflok, der må gå fra hus og hjem. En julehistorie fortalt med humor og varme og udgivet i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp.

Kort før jul vælter en storm Brede Æbletræ, hvor havenisserne Knort, Kærne og Persille bor med deres bedstemor. Hvad skal de nu gøre? Det er koldt, og deres forråd er væk. De har hørt historier om, at der er ly og mad i Det Røde Hus i den anden ende af haven. Mon der er plads til en lille havenissefamilie derinde? Men hvordan kommer man overhovedet ind, og hvad med Svingvom og Knækhår, de store katte, der bor i huset? De kan godt lide havenisser, men helst som mad!

En kalenderbog om nisser og næstekærlighed, gennemillustreret i farver af Birde Poulsen.

Hver bog støtter ubeskåret Dansk Flygtningehjælp med 40 kr. Josefine Ottesen har udviklet lege og en sang til bogen, find dem her: http://flygtning.dk/havenisserne

Pressen skriver:

»Velegnet til højtlæsning for flere børn, hvor man bør undgå for meget ventetid, mens de øvrige børn kigger illustrationer. Især de store, helsides illustrationer fortjener god tid til at nyde stemningen.« *****– Bjarne W. Andresen, JAGOO, 2. november 2015

»Den er en fantastisk rørende fortælling om det værste man kan opleve. Den handler om at miste alt det man har, sit hjem, sin familie og det man tror på. Det der gør “Havenisserne flytter ind” helt speciel god er, at den på den fineste måde formidler det følsomme og meget svære emne i børnehøjde.« – mors-apps.com

»Skrevet og tegnet, så man tror på den og uden videre lever sig ind i nissernes univers. […] Derfor er historien også et genialt afsæt til at snakke om, hvordan det må føles at være flygtning og langt væk fra alt det, man kender og holder af.« – Stine Reinholdt Hansen, Weekendavisen, 6. november 2015

»En sød julehistorie i 24 kapitler om at miste sit hjem og lede efter et nyt, familie, venskab og håb. Men også en historie om at hjælpe andre, og at selv om man ser forskellige ud kan man godt være ens indeni.« ***** – pallesgavebod.dk

»Et budskab, der i sammenhæng med blandt andet de syriske flygtninge vil blive tolket politisk af mange voksne, men for børn er det overordnet set bare en hyggelig julehistorie om at hjælpe hinanden.« – Lektør, uge 47 2015

»Josefine Ottesens fine sprogbehandling og Birde Poulsen hyggelige og farverige illustrationer kan samle og fange børn i 5-10-årsalderen. De 24 kapitler har en passende længde, og så er det forfriskende, at kapitlerne ikke slavisk følger december-dagene i kronologi.« **** – Karen Keinicke, Nordjyske Stiftstidende, 19. november 2015

»Der er spænding for alle pengene« – Cecilie Rosdahl, folkeskolen.dk, 23. november 2015

»Josefine Ottesen kan skrive, så man kan mærke det på egen krop, lige fra gyset til hyggen, uanset om man er stor eller lille. Hun er en blændende fortæller.« **** – Hanne D. Frette, Fyens Stiftstidende, 4. december 2015

»En original og varmhjertet og aktuel kalenderbog.« **** – Steffen Larsen, Politiken, 6. december 2015

**** – Karl Sønsthagen, Berlingske, 12. december 2015

»Jeg medgiver hermed Havenisserne flytter ind mine allervarmeste juleanbefalinger.« – Søren Fanø, Klodshans, december 2015

Læsernes anmeldelser (1)

Maria
03-03-2020

Overhovedet ikke humoristisk og varm

Kan "varmt" anbefale IKKE at købe/læse denne bog. Den har intet humoristisk i sig og er slet ikke en varm historie som der står på bagsiden.
Det er ondskab fra side 1 og helt frem til kapitel 8 hvor vi droppede bogen som slet ikke passer ind i en tid hvor man bør julehygge.
Der er et ondskabsfuldt og egoistisk pindsvin. Der er lede skader i haven. Der er døde nisseforældre og ødelagte nissehjem. Der er onde katte, sure rotter og selv dukkefamilien i huset de med nød og næppe kommer ind i er lede og ondskabsfulde. Og der er intet positivt til at opveje noget af det.
Absolut en bog man ikke bør bruge sin tid og penge på. Det bedste man kan gøre at blot at give de 40 kroner til Dansk Flygtninge Hjælp direkte.