Nedsat pris! Hoodooernes land
Dette produkt kan findes i disse emner sektioner og kategorier

Hoodooernes land (Bog, Hæftet, Dansk)

Af: Michael Ekelid

Forlag: Forlaget Mellemgaard
Format: Hæftet
Type: Bog
Sprog: Dansk
ISBN-13: 9788772185859
Udgave: 1. (14-04-2020)
Oplag: 1. (14-04-2020)
Første udgivelsesår: 2020
Indbinding: Hæftet
Sideantal: 292
Omslagsgrafiker: Caroline Phuoc Nguyen
Originalsprog: Dansk

Levering : 2 - 5 hverdage

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Tilføj til bogliste

Beskrivelse

Det sydvestlige USA er et paradis for landskabsfotografer, geologisk interesserede og alle andre, som begejstres af smuk og særpræget natur. I området finder man både Californiens bjerge, den vidtstrakte ørken og de røde klipper i det sydlige Utah – kendte motiver fra mange film og reklamer. De fascinerende landskaber er i høj grad blevet formet af kræfter, som skyldes bevægelser i jordskorpen.    

I bogen tages læseren med på rejse i geologiens verden. Rejsen starter tilbage i tiden, for flere hundrede millioner år siden, hvor kontinenterne var placeret anderledes end nu. Bogen forklarer på en enkel måde, hvordan klipperne er blevet skabt, med udgangspunkt i generelle geologiske principper og med særlig fokus på de specielle forhold i det sydvestlige USA.    

Rejsen fortsætter i nutiden, hvor læseren introduceres til naturparker som Bryce Canyon, Arches og Red Rock Canyon. To konkrete turforslag er inkluderet som hjælp til planlægningen af rejser på Coloradoplateauet og i Californien.       


Uddrag af bogen 

En morgenstund i Bryce Canyon er en helt særlig oplevelse. Solens bløde, rødlige lys fylder det store østvendte amfiteater, og de søjleformede kalkstensformationer, hoodooerne, gløder i orangerøde og hvide toner. De naturlige røde, gule, brune og hvide nuancer i klippematerialet tager sig særligt smukt ud, så længe lyset er varmt lige efter solopgang, til stor glæde for tilskuere og fotografer som nyder det betagende syn fra kanten af højsletten. Nogle af klippeformationerne fremkalder associationer hos beskueren: opretstående hoodooer synes at forestille personer eller eventyrvæsener, mens nogle af de mere sammensatte strukturer kunne ligne dyr eller bygningsværker af forskellig slags. Disse formationer står som figurative skulpturer blandt amfiteaterets mange andre dekorative, men mere abstrakte, klippeformer.


Om forfatteren 

Michael Ekelid (f. 1962) er ingeniør og arbejder med instrumenter til høretest. Han blev tidligt fascineret af det sydvestlige USA, og et ophold i Californien gav ham mulighed for at udforske og fotografere landskaberne. Michael nyder at rejse, fotografere og bygge modeltog. Han bor sammen med sin kone og søn i Allerød.

Anmeldelser (0)