Kaldet til Kina: danske missionærers liv og oplevelser i Manchuriet 1893-1960 (Bog, Hardback, Dansk) af Simon Rom Gjerø

Kaldet til Kina: danske missionærers liv og oplevelser i Manchuriet 1893-1960 (Bog, Hardback, Dansk)

Af: Simon Rom Gjerø


Forlag: Univers

  • Type: Bog
  • Format: Hardback
  • Sprog: Dansk Sprog: Dansk
  • ISBN-13: 9788791668166
  • Udgave: 1. (26-09-2008)
  • Oplag: 1. (26-09-2008)
  • Første udgivelsesår: 2008
  • Originalsprog: Dansk
  • Sideantal: 241
  • Indbinding: Hardback
  • Mål og vægt: B: 227mm, H: 307mm, D: 32mm, Vægt: 1648g
Læsernes vurdering:
(Læs 3 anmeldelser)

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Alle Kategorier som dette produkt er en del af

  = Emner / kategorier
  = Sektioner / guides
  = Specialsider
  = Kampagner

Beskrivelse

To måneders rejse til en radikalt anderledes kultur. Et umuligt fremmedsprog og ukendte sygdomme. Invasioner, borgerkrige og en ikke altid imødekommende lokalbefolkning. Det var forholdene for den lille flok danskere, der følte sig kaldet til Kina. De tog af sted med store drømme: de ville omvende 400 millioner kinesere.
Historien om de danske missionærers liv og virke i Nordøstkina (Manchuriet) i første halvdel af 1900-tallet er en spændende og indsigtsfuld beretning om et stykke danmarkshistorie i det fremmede, der er ukendt for de fleste i Danmark. Det var en lille gruppe danskere med et ukueligt gå-på-mod i en tid, hvor både Kina og resten af verden undergik kolossale forandringer.
Sinologen Simon Rom Gjerø har gennem et større research-arbejde samlet et stort antal hidtil uudgivne kilder og billeder, samt interviewet missionærer og deres efterkommere. Historien bliver vakt til live igen når han fortæller om missionærernes dagligdag, rejser, strabadser, samt små og store triumfer i Kina, før kommunisternes magtovertagelse satte et definitivt punktum for deres arbejde i landet.

Læsernes anmeldelser (3)

Jacob Bruun
04-11-2008

Helt fantastisk smuk bog. Det flotteste der er udgivet på dansk om Kina i meget meget lang tid!
Kan varmt anbefale den til alle med interesse for både Kina i det 20. århundrede og samtidig et stykke glemt dansk historie godt gemt i det nordøstlige hjørne af dette enorme land.
Årets julegave!

Bodil Huss
19-10-2008

Imponerende research og smuk bog


Det mærkes tydeligt fra side ét, at der ligger et kolossalt researcharbejde bag bogen. En kollektiv biografi over 150 danskeres liv i Nordøstkina, dengang kaldet Manchuriet. Et stykke ukendt og glemt danmarkshistorie bliver vakt til live igen når forfatteren på en pædagogisk og letforståelig måde fører læseren igennem dansk og kinesisk historie og fortæller om menneskeskæbner, krige, familieliv, lange rejser over verdenshavene, og udviklingen af et enormt socialt stykke arbejde i små kinesiske samfund på landet. Om opretholdelsen af et dansk liv og identitet med sovs og kartofler, pebernødder og jødekager, dannebrog og folkedragt, klunkemøbler og danske aviser og blade, her 7000 km væk fra Danmark. Selvom der er tale om mange mennesker og skæbner, kommer man alligevel ind under huden på mange af dem, og et godt register over bogens hovedpersoner bag i bogen, gør det meget mere overskueligt at følge med.
Bogen er meget smuk og en fryd for øjet. Det store format 22x30cm og stilen hardback coffee table style gør, at det er en bog der kræver opmærksomhed. I det hele taget er bogens billedside, der også viser flere af hovedpersonernes talenter som tegnere, malere og fotografer, en ren fornøjelse. Ikke alene har forfatteren samlet billeder, breve, kort, postkort, plakater, fotografier fra arkiver, missionærerne selv og deres efterkommere, men også via loppemarkeder og auktioner, opstøvet billeder, kort og fotografier, der sublimt supplerer det i forvejen imponerende billedstof.
Kaldet til Kina_/I_ er en usædvanlig smukt tilrettelagt og redigeret bog. Den kan varmt anbefales og burde ligge under mangen et juletræ i år.

Peter Hess Pedersen
13-10-2008

Simon Rom Gjerøs nye bog er en fryd for øjet og en virkelig interessant historie om en, for mig, helt ukendt danmarkshistorie. Emnet "mission og missionærer" afskrækker muligvis nogen, men bogen handler om meget meget andet en det, og er samtidig skrevet i et godt, letlæseligt og forståeligt sprog. Bogen handler om en lille flok danskere, der rejste til Kina med det mål at omvende kineserne til kristendommen. Men hvem var de her mennesker?, hvordan rejste man til Kina for 100 år siden og hvad havde man med i bagagen?, hvad mødte de i Kina?, hvordan var forholdet til kineserne?, hvad lavede de i Kina?, og hvordan klarede de familie, sygdom, død, krige, invasioner, fængsel, oprør og meget andet? Det er det bogen giver svar på. Forfatteren har gravet dybt i private og offentlige arkiver og interviewet både kinesere, danske missionærer og deres efterkommere og der er kommet rigtig mange guldkorn frem i lyset. Bogen er lavet i en stor flot hard back udgave og er fyldt med smukke gamle fotografier, kort, breve, postkort mv., der gør den til en udpræget smuk og lækker bog. En sjældenhed i disse dage.

Kan meget varmt anbefales. Se også bogens hjemmeside www.kaldettilkina.dk