Beskrivelse
Formålet med Ordtanken er at give børn og voksne indsigt i sprogets mindst betydningsbærende enheder, morfemer. Opmærksomhed på ords betydningsstruktur kan støtte eleverne i at udvikle en god læsehastighed, uden at der gives køb på forståelsen af det læste, og en sikker stavefærdighed.
I Ordtanken er der sat fokus på morfemernes betydning og deres funktion i orddannelsen. Eleverne præsenteres først for rodmorfemer, de grundlæggende betydningsbærende dele af ord, dernæst for de to almindelige bøjnings- og afledningsmorfemer.
Ordtanken indeholder fem selvstændige træningshæfter og en lærervejledning, som giver en grundig indføring i forholdet mellem morfologi og læsning og stavning samt konkrete råd og anbefalinger til de enkelte dele af materialet.
Ordtanken består af 5 elevhæfter og en lærervejledning