Beskrivelse
Pokker ta´ den rådne kat! er en absurd, humoristisk billedbog, fortalt med afsæt i en over 100 år gammel amerikansk folkesang The Cat Came Back af Henry S. Miller. Bogen er en sprudlende opvisning i makabre aflivningsforsøg fortalt på vers af Lene Ewald Hesel og foreviget af Jon Ranheimsæters morbidt morsomme illustrationer.
En mørk og stormfuld nat får gamle Oluf Jensen besøg af en stakkels hjemløs kat. Som den store dyreven han er, åbner han sit hjerte og sit hjem, og katten flytter ind. Desværre viser den søde spindemis sig at være et diktatorisk og utaknemmeligt skarn og stakkels Oluf Jensen må udtænke stadig vildere planer, for at slippe af med kræet igen. For der er jo det ved katte, at de (muligvis) har ni liv .