Rum i transformationer (Bog, Indbundet, Dansk) af Lars Dybdahl

Rum i transformationer (Bog, Indbundet, Dansk)

Af: Lars Dybdahl


Nedsat pris! Rum i transformationer

Forlag: Forlaget Wunderbuch

  • Type: Bog
  • Format: Indbundet
  • Sprog: Dansk Sprog: Dansk
  • ISBN-13: 9788793557116
  • Udgave: 1. (23-08-2018)
  • Oplag: 1. (23-08-2018)
  • Første udgivelsesår: 2018
  • Originalsprog: Dansk
  • Sideantal: 148
  • Indbinding: Indbundet
  • Mål og vægt: B: 210mm, H: 290mm, D: 28mm, Vægt: 1050g

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Alle Kategorier som dette produkt er en del af

  = Emner / kategorier
  = Sektioner / guides
  = Specialsider
  = Kampagner

Beskrivelse

Som arnested for Carlsberg og i dag domicil for Ny Carlsbergfondet, udgør Bryggergården i Brolæggerstræde i det indre København et lille stykke levende danmarkshistorie. Hvad færre ved er, at matriklen og ikke mindst Ny Carlsbergfondets lokaler tilbyder et slags geologisk snit ned i dansk arkitektur og design.


I sommeren 2018 afsluttede Ny Carlsbergfondet en radikal forandring af det indre i sit domicil i J.C. Jacobsens gamle Bryggergård fra 1790’erne. Fornyelsesprocessen, som har taget fire år, har i sine greb udfoldet en nutidig, differentieret tilgang til ombygning og restaurering. De rumlige transformationer, der skaber nye forløb og sammenhænge i tre af kompleksets bygninger, er varetaget af arkitektfirmaet Elgaard Architecture. Og med transit, opbevaring og display som indretningsopgavens tre felter har designfirmaet Salto & Sigsgaard, som bl.a. stod for nyindretningen af Finn Juhl-salen i FN-bygningen i New York, skabt nye rumoplevelser med deres design af faste og flytbare elementer.


Bogen præsenterer den nyeste transformation på baggrund af Bryggergårdens historiske karakter og udvikling. Bryggergårdens kompleks af forskelligartede bygninger, beboelsesejendomme og pakhuse er opført efter Københavns brand i 1795. Vel at mærke i den enkle nyklassicistiske stil, der efter branden satte sit harmoniske præg på de nyopførte kvarterers borgerhuse og gadebillede. Bogen gennemgår ligeledes den række ombygninger og restaureringer af Bryggergården fra midten af 1900-tallet, som alle har forenet bevarelse af kompleksets kulturværdier med radikale transformationer til nye funktionsbehov.


Rum i transformationer indledes med et forord ved Ny Carlsbergfondets formand Karsten Ohrt. Bogens forfatter, kunsthistoriker og tidl. biblioteks- og forskningschef ved Designmuseum Danmark, Lars Dybdahl, har sammen med fotograf Anders Sune Berg fulgt ombygningen af Ny Carlsbergfondet på nærmeste hold. Bogen går således tæt på såvel processen som resultatet samt tankerne bag forvandlingen.


Bogen er udgivet i samarbejde med Ny Carlsbergfondet.

Læsernes anmeldelser (0)