Forventes på lager: 26-11-2019
Alle Kategorier som dette produkt er en del af
Alle Kategorier som dette produkt er en del af
0
Opdateret: Sara Omar er vinderen af De Gyldne Laurbær 2020 for romanen Skyggedanseren!
Sara Omar udgav i 2017 den omtalte og anmelderroste roman, Dødevaskeren, om pigen Frmesk.
Nu fortsætter Omar fortællingen om Frmesk i Skyggedanseren.
Året er 1994 i Kurdistan. Frmesk har mistet sin livsglæde, er holdt op med at spise og tale. Når hun tegner, er det voldsomme tegninger, og hendes dukker bliver i højere grad lemlæstet end leget med. Frmesks bedsteforældre, Gawhar og Darwésh, kæmper for at give Frmesk livsglæden tilbage. Gawhar søger ind i sin tro, og i bedste mening sender de Frmesk til koranundervisning i den Store Moské, hvor Frmesks onkel, Muhammad, er imam - men Frmesks bedsteforældre aner ikke, hvad der venter hende. Imens prøver morfaren at tage kampen op med kvindeundertrykkelsen i håbet om, at det bringer lys i Frmesks liv, og han åbner en hamam kun for kvinder.
Danmark, 2007. Frmesk går på universitetet, men holder sig mest for sig selv. Bevidst om, at hun udløser farens vrede, skriver Frmesk kritiske artikler om kvinders rettigheder og går uden tørklæde. Hendes forældre er blevet skilt, og mens moren bruger dagene på at ligge på sofaen og se mellemøstlige tv-serier, passer Frmesk hjem og søskende. Faren kigger dagligt forbi og fører hårdhændet justits med familien. Samtidig forsøger Frmesk at bearbejde sine dybe ar i sjælen ved i smug at skrive digte. Frmesks far har nemlig givet klart udtryk for, at digte skrevet af kvinder er dybt vulgære - og da faren opdager Frmesks digtskrivning, eskalerer volden, og Frmesk ser sig tvunget til at søge friheden i endnu et nyt og fremmed land.
Skyggedanseren
KØB DEN. LÆS DEN. DET FORTJENER DEN!
En livsglad muslimsk pige ændrer personlighed. Hun har tidligere været livsglad, nysgerrig og foretagsom, men ændrer sig til det modsatte i løbet af kort tid. Hun spiser næsten intet.
Og hvorfor mon?
Det er skrappe sager, der bliver rullet op.
Hovedpersonen er (i 1994) en muslimsk pige på 6 år, der har nogle hårrejsende oplevelser bag sig, og som hun fortsat udsættes for i Kurdistan. Hun kommer til Danmark i 1997.
Her får hun fortsat sin skolegang og klarer sig flot. Hun får endda mulighed for at studere jura på universitetet, men kontrollen i miljøet er ekstrem.
Hun har ingen indflydelse på valg af ægtemand. Det klares mellem hendes voldelige far og den kommende svigersøn og dennes familie.
Hun bliver muslimsk gift i 2008 og flytter til Tyskland med sin mand.
Opdragelsesprocessen i dette muslimske miljø medfører bl.a. korporlig afstraffelse, en uhyggelig grad af kontrol, fuldstændig underkastelse og afsonding fra det tyske samfund for at gøre hende 100 pct. afhængig af sin mand.
Berøringsangsten hos det tyske sundhedspersonale er tankevækkende, når hovedpersonen kommer på hospitalet på grund af forskellige skader, hvilket hendes mand udnytter maksimalt.
Han behersker det tyske sprog - og hovedpersonen kan stort set intet.
Selvom hun gerne vil lære, sørger hendes mand for, at holde hende uden for enhver mulighed for at tilegne sig det tyske sprog.
Og han er en mester i at manipulere hendes skader som selvforskyldte over for læger og sygeplejersker.
Ægteskabet slutter i 2011.
Men gør det det?
Skyggedanseren kan varmt anbefales.
Ikke mindst til sundhedspersonale og andet offentligt personale, der er i kontakt med muslimske piger og kvinder.
En tilsyneladende virkeligheden er jo ikke altid den “rigtige virkelighed”.
Køb den. Læs den. Det fortjener den.
Ole K. Ersgaard
Erhvervsøkonom MDM, PD
2020-01-24