Nedsat pris! Transit: Art, Mobility and Migration in the Age of Globalisation
Dette produkt kan findes i disse kategorier og sektioner

Transit: Art, Mobility and Migration in the Age of Globalisation (Bog, Paperback, Dansk)

Af: Sabine Dahl Nielsen

Forlag: Aalborg Universitetsforlag
Format: Paperback
Type: Bog
Sprog: Dansk
ISBN-13: 9788771126952
Udgivelsesdato: 28-02-2019
Oplagsdato: 28-02-2019
Første udgivelsesår: 2019
Serie: Art and urbanism
Indbinding: Paperback
Sideantal: 254
Originalsprog: Dansk

Levering: 3 - 8 hverdage

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Tilføj til bogliste

Beskrivelse

Mennesker rejser i stadig stigende grad i nutidens globaliserede samfund. Men de gør det af forskellige årsager, i varierende grader og – ikke mindst – på radikalt forskellige vilkår. Mange rejser på ferie til såvel nære som fjerne destinationer, pendler regelmæssigt til og fra arbejde og besøger jævnligt familie, venner og bekendte i andre lande. Samtidig er der en øget tendens til migration, ligesom Europa i de senere år har oplevet den største flygtningetilstrømning i kontinentets nyere historie. Transit: Art, Mobility and Migration in the Age of Globalisation belyser gennem samtids­kunst­projekter de mange forskellige typer af rejsende, hvis veje dagligt krydses på offentlige transitsteder. Hvem er de? Hvad er formålet med deres rejser? Hvilke vilkår rejser de under? Og hvilke relationer har de til hinanden og til transitstederne som sociale og politiske forhandlingszoner?

Det forskningsbaserede udstillingsprojekt Transit, som publikationen tager afsæt i, omfattede kunstprojekter på stationer og i S-togets linje E, en international udstilling på KØS Museum for kunst i det offentlige rum, undervisningsaktiviteter samt debat­arrange­menter og en særavis realiseret i samarbejde med Dagbladet Information. Som et vigtigt led i Transit-projektet har KØS i samarbejde med Aalborg Universitetsforlag desuden udgivet forskningspublikationen Transit: Art, Mobility and Migration in the Age of Globalisation.

Publikationen indeholder et forord ved museumsdirektør på KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Ulrikke Neergaard, og en udstillingsbaseret forskningsartikel ved postdoc og projektkurator Sabine Dahl Nielsen. Derudover indeholder den en mobilitetsteoretisk forskningsartikel forfattet af sociologiprofessor ved Drexel University Mimi Sheller samt en migrationspolitisk forskningsartikel skrevet af arkitekt Lorenzo Pezzani og filmskaber Charles Heller, som begge er tilknyttet Forensic Oceanography, der hører ind under det kollektive forskningsnetværk Forensic Architecture ved Goldsmiths University. Kunstnerne Madame Nielsen og Pejk Malinovski bidrager hver især med tekster, der knytter sig til deres specifikt til Transit producerede kunst­projekter. Publikationen præsenterer desuden alle Transits realiserede kunstprojekter, debatarrangementer og undervisningsaktiviteter og er rigt illustreret med billeder fra udstillingen på KØS Museum for kunst i det offentlige rum og fotografier optaget løbende i forbindelse med tilblivelsen af byrumsprojekterne og publikums efterfølgende møder med dem.

Transit: Art, Mobility and Migration in the Age of Globalisation henvender sig til kunst- og kulturarbejdere, til aktivister inden for det migrationspolitiske felt såvel som til studerende, undervisere og forskere i bl.a. kunsthistorie, sociologi, kulturgeografi og kultur-, kuraterings-, mobilitets- og migrationsteori.

Forsknings- og udstillingsprojektet er realiseret med primær støtte fra Nordea-fonden. Transit tager afsæt i et postdoc. forskningsprojekt finansieret af Ny Carlsbergfondet.

Anmeldelser (0)