Verdens bedste Gidsel og Pytlick
De danske håndboldherrer er både regerende verdensmestre og olympiske mestre - og to, der har spillet en afgørende rolle i de danske håndboldherrers dominans, er Mathias Gidsel og Simon Pytlick. Kendt for deres høje tempo, deres teknik og helt unikke dynamik er det ikke uden grund, at de er kendt i den internationale håndboldverden som en duo, der er svær at komme udenom. Både fysisk på håndboldbanen og når man taler om verdens bedste håndboldspillere.
I “Gidsel og Pytlick: Verdens bedste makkerpar” får du et helt særligt indblik i de to stjernespilleres liv. Helt tilbage fra tiden i GOG, den fynske talentfabrik, til deres tid på landsholdet og i den tyske Bundesliga, hvor de hver især tørner ud for henholdsvis Füchse Berlin og Flensburg-Handewitt.
Gidsel og Pytlick deler historier om vigtige vendepunkter, men også beslutninger, der har formet deres håndboldkarriere. De beretter om helt unikke oplevelser, om de største triumfer og om nederlagene, der har gjort ondt. De giver også et helt særligt indblik i det mentale arbejde, der ligger bag, og om deres egen udvikling, der både har været formet af hårdt arbejde, men også af skader, der er næsten uundgåelige, når man hører til eliten af håndboldspillere.
I bogen “Gidsel og Pytlick: Verdens bedste makkerpar” kan du blive klogere på de to helt særlige håndboldspillere, der i øjeblikket dominerer på den internationale håndboldscene, og som ja, bare er verdens bedste makkerpar.
