Søg i kategori

Filtrer visning

Kun fra eget lager

Buchwald's kafferisteri

Buchwald`s Kafferisteri er et lille mikroristeri på Bornholm

Buchwald`s kaffe eventyr startede da de købte den første espressomaskine, og jagten på god frisk kaffesmag gik i gang. På det tidspunkt, var det svært at finde friskristet kaffe på Bornholm og derfor fik de lyst til selv at eksperimentere med ristning af grønne bønner. Ristningen foregik i skurvognen i haven ved hjælp af et gasblus og en gammel wok gryde.

 

De første rist var af tvivlsom karakter, men forholdsvis hurtigt havde de gode oplevelser med kaffesmagen. Selvom risten fra en wok ofte bliver noget uens, så var det slående så god og frisk smagsoplevelsen var.

 

Interessen holdt ved og udviklede sig stille og roligt. I dag rister de deres bønner på en 12 kg Probat kafferister, og produktionen er flyttet til Skansevej på Rønne Havn.

 

Deres passion for velsmagende kvalitetskaffe er uændret og derfor er de altid på udkig efter grønne bønner, der giver gode smagsoplevelser. De mener at friskheden i bønner, der lige er ristet, er en stor faktor i smagsoplevelsen af kaffe. Derfor rister de først de grønne bønner, når bestillingerne på kaffen modtages.

 

Den nyristede kaffe pakkes i poser med afgasningsventil, som gør at aromaen forbliver i kaffeposen og gasserne siver ud af ventilen. Ristedatoen skrives på poserne og på den måde er friskheden altid synlig.

 

Vi er super glade for at kunne tilbyde Buchwald`s kaffe hos WilliamDam.dk

 

Vi sælger kun hele bønner, så kaffen skal males før brug.

Kaffe fra Buchwald's kafferisteri  6 varer

Viser 1 - 6 af 6
Viser 1 - 6 af 6