Beskrivelse
Cooperative Learning auf Deutsch - Anfänger er til dig, der underviser i tysk i 5.-6. klasse. Bogen arbejder med ordforråd inden for emner som fritid, skole, dyr, shopping og Tysklands geografi. Det er emner, som eleverne typisk arbejder med i begynderundervisningen i 5.-6. klasse.
Hvad kan Cooperative Learning gøre for dig og dine elever?
Materialet kan supplere det materiale, du allerede bruger. Gennem fem udvalgte Cooperative Learning-strukturer automatiserer eleverne deres ordforråd og forbedrer deres kommunikative og elementære grammatiske færdigheder. Med Cooperative Learning sættes den kommunikative undervisning i system, og eleverne lærer at bruge sproget i trygge rammer, hvor alle får taletid.
Har du bog, har du web!
Med bogen følger adgang til sitet cl.alinea.dk. Her finder du alle elev-kopiarkene til udprintning, illustrationer til visning på klassens whiteboard samt generelle CL-værktøjer som fx rosekort og timeglas til tidtagning.