Beskrivelse
Som vi skrev; sådan ligger det: Ordene duellerer som duer på digtarkets dug. Døden, som her i midten søger sit jegløse sug, først da vi gik i brevenes dobbelte spejl, og indtil vi rammer tonernes snurrende snegl – her kun halvvejs i legen, tynget så smukt af arv, og indtil vi mødes igen i ordenes, tonernes grav – på gensyn, læs og lev. Navnløse arving; du holder nok til endnu en omgang med stille visioner og vrag.