Beskrivelse
Matematik-materialer for ældstetrinnet gennemgår indholdet af det samlede bogmateriale, Ilinniusiorfik har udgivet til matematik på ældstetrinnet.
Det drejer sig om materialerne:
Matematikki X – Y – Z opgavebøger, tilhørende Basebøger X og YZ (Grundbøger) samt lærervejledninger med cd indeholdende supplerende opgaver og endelig facitlister til opgavebøgerne og de supplerende opgaver.
Bøgernes indhold sammenholdes med læringsmålene, og der er desuden opstillet et emneregister, med henvisninger til de bøger, hvor de enkelte emner behandles.
Bogen henvender sig primært til lærere, der underviser i matematik på ældstetrin. Den kan desuden også være nyttig for lærere, der til fx tværfagligt arbejde søger efter specifikke emner.