Postkort fra Californien (Hæftet, Dansk)

Af: Tonny Vorm


Nedsat pris! Postkort fra Californien
Forlag: Politikens Forlag
Format: Hæftet
Sprog: Dansk
ISBN-13: 9788740046854
Udgave: 1. (28-04-2020)
Oplag: 1. (28-04-2020)
Første udgivelsesår: 2020
Originalsprog: Dansk
Indbinding: Hæftet
Mål og vægt: B: 142mm, H: 211mm, D: 25mm, Vægt: 496g
Formater / udgaver
143,70 kr
193,80 kr

Levering: 2 - 5 hverdage

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Tilføj til bogliste

Beskrivelse

Det var en flyttekasse fyldt med gulnede fotos og postkort fra Californien, der oprindeligt satte forfatter Tonny Vorms søgen efter sig selv i gang. Flyttekassen havde tilhørt hans far og indeholdt nogle af de mangebrikker, som Tonny Vorm havde manglet for at kunne lægge puslespillet om, hvem hans far egentlig var. Han besluttede sig for at skrive en bog om sin fars eventyrlige liv. En del af postkortene var fra Californien, hvor hans far i 1970’erne arbejdede på en militærbase, der sendte rumraketter og satellitter op. Det var også der, nærmere bestemt i Santa Barbara, at faderen forelskede sig i en pige, der måske havde været medlem af kultlederen Charles Mansons’ berygtede ’The Manson Family’.


I takt med, at faderens historie folder sig ud, dukker der også mindre eventyrlige sider frem fra gemmerne.


Fortrængte barndomsminder og dystre familie hemmeligheder. Om nazi-spøgelser i Hvidovre, shoppeture i Saudi Arabien, ensomme dage i Sydfrankrig – og følelsen af at have savnet en nærværende faderfigur hele sit liv. Midt i arbejdet skrotter Tonny Vorm bogprojektet, fordi hans egen faderrolle og nærvær bliver sat på en hårdprøve, da hans søn får konstateret kræft. Det følgende år går al hans og familiens opmærksomhed og energi til at passe deres syge søn, og det går op for Tonny Vorm, at det er vigtigere end nogensinde, at han graver sig ned i, hvem hans far var, for at finde ud af, hvem han selv er.

Anmeldelser (1)

Rated 5.00 on the scale 1 - 5 based on 1 customer reviews

Stumt skrig fra kaos

Når ingen ord kan beskrive din smerte, når tilværelsens håbløshed river i dit indre, når intet du kan gøre, sige eller tænke kan redde dit barn – eller dig selv – hvad gør du så?
Du skriver en bog. Du skriver den som Tonny Worm gør, skriver en bog der er værd at læse for andre og forløser, befrier og heler ham selv. Og har du brug for det, kan den måske også hjælpe dig.

Bogen handler om sønnens kræftsygdom, den glidende proces mod en skilsmisse og en søgen efter identitet. Som i en fletning, hvor der er tre sektioner af hår, der flettes sammen. Men der er ikke meget ”piget” over bogen, nærmest som et råt skrig fra toppen af et øde klippelandskab. HJÆÆÆLP. Men ikke mange – om nogen – hører det stumme skrig, for facaden holdes midt i kaos.

I bogen giver han slip, løser op og får stemme. Facaden glider langsomt af som stearin, der smelter. Og læseren ser den Tonny, han ikke selv ved, han er.
Jeg håber – og tror – Tonny Worm finder sig selv, som far, som mand og som menneske. Finder en base han føler, er hans, med de gode og dårlige sider, alle mennesker har. Og må erkende, de har.

Bogen rører mit hjerte. Læs den, for den er al-menneskelig.

Var denne kommentar nyttig? Ja Nej