Beskrivelse
Hvordan begriber og udforsker pædagogisk forskning i dag centrale fænomener i relation til arbejdsliv?
Gennem bogens ni kapitler udfordres det traditionelle begreb om 'læring i arbejdslivet'. Hvordan kan begrebet forstås? Hvordan udfoldes og fortolkes det i klassiske dannelsesinstitutioner som folkeskolen, gymnasiet, universitetet og professionsuddannelserne?
Bogen handler om:
Pædagogiske bidrag til forskning i arbejdsliv
Subjekt og læring – læring i arbejdslivet
Situated Learning og skiftende praksis
Livslang læring – mellem det modernistiske og det postmodernistiske
Professionsidentiteter i forandring
Professionalisering af pædagoger?
Mod nye kompetencer i den akademiske verden
Arbejdslogikkens credo i skolens progressive pædagogikformer
Blandt professionelle idealister og pragmatikere i gymnasiet
Arbejdsmarkedsrelevans på de danske universitetsuddannelser
Bogen henvender sig til universitets- og professionsstuderende samt forskere inden for pædagogik og relaterede fag (f.eks. psykologi, sociologi, antropologi og etnologi). Desuden er den relevant for praktikere, der beskæftiger sig med uddannelse og udvikling på arbejdspladsen.
Bidragyderne er: Jean Lave, Tone Saugstad, Tine Rask Eriksen, Jakob Ditlev Bøje, Marianne Høyen, Trine Øland, Karen Borgnakke, Laura Louise Sarauw samt de to redaktører.