Beskrivelse
Året er 1941. Anden Verdenskrig eskalerer i Europa, men i Arkösund synes sommeren lige så idyllisk som altid. Unge Margareta holder ferie med sin familie og forelsker sig hovedkulds i jødiske Henry Sterner. Det tegner til at blive den bedste sommer nogensinde; indtil det viser sig, at krigen er tættere på, end man skulle tro.
Mange år senere i Stockholm står sygeplejersken Lilly ved en skillevej. Efter at være blevet udbrændt af sit arbejde og svigtet af den mand, hun er forelsket i, beslutter hun sig for, at det er tid til forandring. For at få tid til at tænke over, hvad hun vil med sit liv, takker hun ja til et sommervikariat på et plejehjem i Arkösund, og dér møder hun en gammel mystisk kvinde. Margareta.
Hvorfor sidder hun altid alene på sit plejehjemsværelse med et drømmende blik ud over havet? Hvad er det i hendes fortid, der hjemsøger hende? Snart drages Lily ind i en storslået kærlighedshistorie, som tvinger hende til at finde sig selv og indse, at der er ingen vej tilbage til hendes gamle liv.
Hvor havet glitrer er andet bind i Arkösundserien om livet i den lille by Arkösund i den svenske skærgård.