Forventes på lager: 25-08-2026
Lotte Freddie og Bente Scavenius taler om arbejde, nysgerrighed og livslyst. Om at blive ved med at opleve nyt, mene noget og være en del af verden.
Hvad betyder alder egentlig, når man stadig er nysgerrig på livet? Lotte Freddie og Bente Scavenius nægter at lade sig definere af et tal. I Ingen alder mødes de i en ærlig, vittig og livsklog samtale om livet efter de 80. Modejournalisten og kunsthistorikeren har levet vidt forskellige liv, men deler den samme ukuelige appetit på livet: De arbejder stadig, rejser, går i teatret, diskuterer kunst og blander sig i verden omkring dem.
Med humor, skarphed og selvironi taler de om alt fra kærlighed, arbejde og økonomi til rynker, fordomme og samfundets syn på alder. Hvorfor forventes det egentlig, at man trækker sig tilbage, bare fordi dåbsattesten siger det? Og hvad sker der, hvis man i stedet insisterer på at blive ved? Livet stopper ikke ved pensionsalderen.
Ingen alder er en inspirerende og underholdende bog om at leve med energi og nysgerrighed, uanset hvor mange år man har på bagen. En samtale fuld af livserfaring, modstand mod janteloven og en insisteren på, at man aldrig bliver færdig med livet.
For som Lotte og Bente siger: Vi er her stadig.
| Forlag | Politikens Forlag |
| Forfattere | Lotte Freddie, Bente Scavenius |
| Type | Bog |
| Format | Hardback |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (25-08-2026) |
| Oplag | 1. (25-08-2026) |
| Første udgivelsesår | 2026 |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 256 |
| Indbinding | Hardback |
| Mål og vægt | B: 1mm, H: 1mm, D: 1mm, Vægt: 1g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788743901464 |