Forventes på lager: 11-11-2024
Alle Kategorier som dette produkt er en del af
Alle Kategorier som dette produkt er en del af
Jerakels Bog - Jesu liv og lære - en øjenvidneberetning.
SE ANMELDELSERNE PÅ BOG OG IDES HJEMMESIDE
Jesus ønsker, at den essæiske klosterforstander Jerakel skal være hans ven - ikke hans discipel. Læseren møder en Jesus med liv og nerve og beretningen udvider vores hidtidige kendskab til Jesus, og vi tvinges til at tage stilling til hans fængslende og troværdige ord. Endelig kan vi blive indviet i Jesu sande budskab.
Flere af episoderne kender vi fra Det Nye Testamente, men gennem Jerakels øjenvidneberetning får de fornyet skarphed og relevans. Vi møder endvidere Jerakels opgør med den kristne kult, der opstod efter Jesu bortgang og ikke mindst hans kritik af Paulus' påfund: At Jesus døde for at frelse os fra Guds vrede over vore synder. Paulus der jo end ikke nogensinde mødte Jesus. Jesus ønskede ikke en ny religion, men religiøsitet og spiritualitet.
"Gud", fortæller Jesus igen og igen, "er ikke en vredens Gud, men en kærlighedens Gud". Og han lærer os vejen til at finde det guddommelige i os selv.
Citat fra s. 106: (Jesus:) Alt det, der er vigtigt her i livet, det kender du i forvejen. Alt det, der er nødvendigt for at opdage Guds vej, det var hele tiden hos dig. Gud, din ven i himmelen, har ikke sendt dig af sted ud i verden uden at udstyre dig med det, der er brug for. Du har det i dit skrin. Du skal bare åbne det. Og du har også nøglen. Thi den er din inderste glæde og hengivenhed, din tillid til livet, til dig selv. Din kærlighed. Men du får ikke skrinet åbnet ved at klynge dig til andre. Deres nøgler åbner ikke dit skrin. Din vej til Gud er din og kun din. Gud er én og den samme, men vejene til ham må være forskellige. Solen er vi fælles om. Men solstriben hen over søens vand - den gyldne sti mellem dig og solen – den er din og din alene.
Forfatterens forord: Denne bog har skrevet sig selv, den er så at sige flydt ud gennem fingrene på mig. Det har været en fantastisk proces, hvor min indsats først og fremmest var at være ydmyg og til stede. Jeg skulle ikke finde på –jeg skulle give lov. Det var vidunderligt sådan at sidde og se en helt anderledes Jesus træde frem, at se kærlighedsenergien tage form. Og det er så mit ønske at dette også må gælde for læseren. At vi her har et samarbejde, et samvær om at nærme os noget smukt og vedkommende. Og til slut kan jeg ikke andet end sige EN INDERLIG TAK – en tak til den kraft der har ladet denne bog få liv gennem mig. Lars Schandresh
Læserne skrev (Bagsiden af bogen):
"En Jesus-skikkelse toner frem, som udstråler ægthed - noget som jeg intuitivt mærker er sandt, og som sprænger de filtre, der er blevet installeret i mig under minkristne opvækst og teologiske læring" Ben Alex (forlægger)
"Kæreste Lars. Den smukkeste bog står nu i min bogreol. Når jeg mærker i mit hjerte at noget er sandt - så følger jeg det...og for enden af den fornemmelse stod du og Jerakel. Så tak Gud for at lade mig mærke, hvad der virkelig er sandt". Martin (præst)
"Læsningen har været sjælsnærende for mig. Er blevet spurgt: Hvor har Lars Chandresh denne ophøjede viden fra? Mit svar: han har oplevet det hele selv!" Grethe Toftlund (clairvoyant)