Beskrivelse
Når oldtidens bonde pløjede sin jord med træarden i et område, hvor muldlaget var tyndt, kunne det ske, at spidsen af skæret ridsede ned i undergrunden. Sådanne spor er mange stader bevaret til vore dage. I det sydvestlige Vendsyssel blev store arealer med gammelt agerland i løbet af jernalderen dækket af højmosen Store Vildmose. Højmosentørven forseglede den gamle overflade - også de pløjespor, der var under den.
Forfatteren foretog i 1967-79 udgravninger i Grishøjgårds Krat. På den store flade aftegnede pløjesporene sig i sandet, og for første gang kunne arkæologer se sporene af hele pløjede marker, og dermed se hvordan pløjningen var foregået i århundrederne efter Kristi fødsel. Pløjesporene er her analyseret på baggrund af en gennemgang af mosens geologi og kulturspor og en redegørelse for udgravningerne.
Pløjesporene blev fundet, mens man udgravede de gravhøje fra omkring 400 e. Kr.; som i stort tal dukkede op, da denne del af mosen i nyere tid blev afgravet eller udtørret. Gravhøjene stammer fra en anden periode end pløjesporene. Fordi man ofte har fundet pløjespor under gravhøje fra stenalder, bronzealder og jernalder har man tidligere ment, at der måske havde fundet en rituel pløjning sted før anlæggelsen af en gravhøj, men Viggo Nielsen påviser, at der ikke er grund til at regne med rituelle pløjninger.