Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 30-11-2023
Manden der råbte op om vores boliglån, pension og kronen. Han har måske udtænkt dit boliglån, sikret din ATP-pension og forhindret, at dine kroner blev mindre værd. Hvad tænker en af de mest indflydelsesrige mænd i den danske finanssektor, en vigtig samfundsaktør og -debattør som har præget tankegangen i erhvervslivets bestyrelser, på Christiansborg og internationalt. Hvad har det betydet, at den bredspektrede nationaløkonom med et innovativt ingeniør-gen har kunnet forudse og beskrive risici, som har sparet en stor del af befolkningen for økonomiske tab?
Tidligere nationalbankdirektør Lars Rohde har et klart blik for samfundets og især finansverdenens skævheder. Han strammer op og former, når han har magten til det. Det har han gjort på Aarhus Universitet, i Realkredit Danmark, i ATP og i Nationalbanken.
Nogle vil sige, at Lars Rohde har et mørkt, professionelt livssyn. At han er en af finansverdenens sortseer. At han er en kritisk kontrollør af økonomi-Danmark, og at politikere og finansmænd havde sovet bedre uden ham. Men hvordan er manden bag, og hvordan har hans liv formet sig?
Oven i købet serverer bogen en gedigen nyhed
"Det er en rigtig god bog, som ATP’s tidligere informationschef Svend Aagaard Nielsen har skrevet om den tidligere ATP-direktør og Nationalbankdirektør Lars Rohde, hans tidligere chef. Oven i købet serverer bogen en gedigen nyhed, som indtil nu er gået mediernes opmærksomhed forbi: Forklaringen på hvorfor Nationalbanken endda i tre omgange blev tvunget til midt under finanskrisen i efteråret 2008 at udstede og sælge 30-årige statsobligationer for at kunne leve op til den aftale, som den selv kort forinden havde indgået med Finansministeriet og ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension)." Erik Matzen, journalist i 32 år på Christiansborg for Reuters. (erikmatzen.dk)
Medrivende beskrivelse af Lars Rohde
"Det er undtagelsen, at Lars Rohde bliver genkendt på gaden. Men han har haft meget større betydning for den almindelige dansker end mange politikere, topchefer eller kendisser. En ny biografi beskriver medrivende en karriere, som har sat barren højt for Rohdes afløsere i ATP og Nationalbanken. Men måske også for højt, fordi han har været svær at efterfølge." Fagredaktør Sten Thorup Kristensen. (Økonomisk Ugebrev).
| Forlag | Forlaget Underskoven |
| Forfatter | Svend Aagaard Nielsen |
| Type | Bog |
| Format | Hardback |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (30-11-2023) |
| Oplag | 1. (30-11-2023) |
| Første udgivelsesår | 2023 |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 200 |
| Indbinding | Hardback |
| Mål og vægt | B: 159mm, H: 240mm, D: 20mm, Vægt: 500g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788794349345 |