En amerikansk tragedie, 3 Forstør

En amerikansk tragedie, 3 (lydbog, download, zip_mp3)

Af: Theodore Dreiser

Forlag: Lindhardt og Ringhof
Format: zip_mp3
Sprog: Dansk
Dato for udgivelse: 2017-02-27
Udgiver: Rosenkilde & Bahnhof
Oversætter: Tom Kristensen
Oplæser: Thomas Gulstad
ISBN-13: 9788711757802
Produkt type: lydbog, download
Filstørrelse: 714484 KB
Kopibeskyttelse: DigitalVandmaerkning
Bogtype: Lydbog
Filtype: zip_mp3

Inden for 10 minutter på e-mail

69,50 kr

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Theodore Dreiser skrev på sit hovedværk, En amerikansk tragedie, i elleve år, og denne roman skulle blive et af de betydeligste værker i den amerikanske naturalisme. Her koncentrerede Dreiser essensen af sin viden om og sit syn på det amerikanske samfund i begyndelsen af det 20. århundrede og kombinerede den med sin store indsigt i det menneskelige sind og de bevæggrunde, der skjuler sig der.
Romanen vakte enorm opsigt ved sin udgivelse i 1925 og rystede det samfund, den så skånselsløst afslørede – den udstillede den forløjede dobbeltmoral og det begær efter penge og materielle goder, som lå bag den amerikanske drøm.
Hovedpersonen i romanen er en ganske almindelig ung mand – Clyde Griffiths. Han er fra fattige kår og opvokset i en strengt religiøs familie – som så mange amerikanere i århundredets første år. I dette self made-samfund stræber han nu efter en vej op ad den sociale rangstige. Vejen viser sig at gå via storbylivet, et job på et hotel og fristelsen fra vin, spiritus og kvinder. Tragedien indtræffer, da han opdager, at hans hidtidige forlovede, Roberta, står i vejen for den økonomiske fremgang, som kvinden Sondra kan tilbyde ham. Clyde støder hovedet mod samfundets snærende mure, bliver endda morder uden egentlig at ville det, fanges i et ubønhørligt retssystems barske net og udleveres til den sensationslystne presses nådesløse spotlight.
Dreiser fandt inspiration til romanens mordintrige i en i samtiden stærkt omtalt retssag fra 1906 – ‘The Murder of Grace Brown‘, hvor en ung syerske blev myrdet i staten New York.
Når man har læst En amerikansk tragedie til ende, kan man kun give dens danske oversætter ret i, at der er bøger, man læser, og der er bøger, man oplever. Denne roman hører til sidstnævnte kategori.
En amerikansk tragedie var den roman, der for alvor slog Dreisers navn fast som en af de ypperste blandt de amerikanske naturalister i det 20. århundrede. Dreiser efterlod en betydelig litterær arv og inspirerede en hel generation af amerikanske forfattere, der fulgte efter ham, lige fra Sherwood Anderson og F. Scott Fitzgerald til John Dos Passos.
Theodore Dreiser (1871-1945), amerikaner med tysk immigrantbaggrund, lyriker, journalist, romanforfatter, erklæret socialist og talsmand for arbejderklassen.
Rosenkilde & Bahnhof udgiver nu denne amerikanske klassiker i Tom Kristensens eminente, stilsikre danske oversættelse fra 1928. Romanen udgives i tre bind.

Anmeldelser fra kunder

Skriv en anmeldelse

En amerikansk tragedie, 3

En amerikansk tragedie, 3