Beskrivelse
Spis godt uden at betale for meget!
”Vi spiser helt almindelig hverdagsmad. Alligevel er jeg ofte nødt til at overføre flere penge til budgetkontoen, fordi jeg ikke kan købe nær så meget mad for pengene som tidligere!”
Lyder det bekendt? Priserne stiger, og mange oplever, at pengene ikke rækker så langt som tidligere. Men det betyder ikke, at du behøver at gå på kompromis med smag eller kvalitet.
I Mere mad for pengene får du 62 enkle og overskuelige opskrifter på budgetvenlig aftensmad, som er tilpasset hverdagen med job, børn og fritidsaktiviteter. Her er alt fra klassiske aftensmåltider og gæstemad til mættende tilbehør og billig mad sidst på måneden – samt en række sparetips og råd til helt almindelig, god husholdningsøkonomi, så du kan få mere mad for pengene.
Om forfatter
Anne-Kathrine Palm Schelde er uddannet professionsbachelor i Ernæring og Sundhed og er derudover en passioneret madelsker, som holder til i Vejle. Hun oprettede i 2010 mad- og livsstilsbloggen Madenimitliv.dk og har siden 2016 arbejdet som fuldtidsblogger. Madenimitliv.dk har i dag +380.000 unikke læsere om måneden, ligesom flere end 52.000 følger Anne-Kathrine og hendes madunivers via de sociale medier.
E-bogen er lavet i fixed format