Der Er Et Yndigt Land Forstør
Kategorier / sektioner:

Der Er Et Yndigt Land

VNR: 0730099984126

1 - 2 hverdage

8 Enheder

79,95 kr

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Med denne cd kan du putte et stykke Danmark i lommen. Den rummer musik, der har overskredet genrebetegnelsen "klassisk", og er blevet til nationale ikoner.
Musik, der høres igen og igen ved festdage i kongehuset, ved gallaforestillinger, sportskonkurrencer, statsbesøg og andre nationale begivenheder. Set i det lys er cd'en en souvenir. Men den kan også høres som et portræt af Danmark, fra den tid, hvor det nationale var i centrum af livet og kunsten. Det begynder med Kuhlaus musik til festspillet "Elverhøj". I forestillingen portrætteres det danske folk gennem dets gamle folkeviser, og i hyldest til den elskede majestæt brager den danske kongesang, "Kong Kristian stod ved højen mast", igennem som apoteose. Det er også folkeviserne, der er grundlaget for to andre højdepunkter i nationalromantikken: Hartmanns melodiøse opera "Liden Kirsten" og Gades korværk "Elverskud". Epoken klinger ud i den drømmende Lange-Müller, der fik sin største succes med musikken til eventyrkomedien "Der var Engang". Det er drømmen om Danmark, der vugger i hans sommernatssange. Som man kan se - og høre - er sang noget af det mest essentielle, når det drejer sig om Danmark sat i musik. Men danse er også vigtige! Ved alle danske bryllupper danser bruden og gommen deres livs vals til tonerne af Gades "Brudevals" fra balletten "Et Folkesagn". Fra nu af kan de også danse til denne cd! Det gælder også musikken til den eneste selskabsdans, der endnu lever fuldt og helt i Danmark: "Les Lanciers", en kvadrilledans fra 1860'erne. Tusinder af danske gymnasiaster lærer dansen hvert år som en del af skolegangen. Den er sjov at danse - og musikken er skøn!
Alt dette hører til danskernes private musikkultur, og kan måske være svær at dele med udlandet. Undtagelsen er en af de præstationer, der stivede danskerne af i det 20. århundrede: At violinisten Jacob Gade fik verdenssucces med sin tango "Jalousie", så den på et tidspunkt var den mest spillede melodi i verden. Tonerne af den hører med til drømmen om Danmark.

Anmeldelser fra kunder

Skriv en anmeldelse

Der Er Et Yndigt Land

Der Er Et Yndigt Land