Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 28-09-2018
Denne bog kaster nyt lys over romankunstneren Jacob Paludan gennem et nærstudie af bipersonen Otto Stein fra romanklassikeren Jørgen Stein (1933). I dette første egentlige studie af Jørgen Steins storebror, Otto, sætter Frantz Leander Hansen det aktuelle og moderne i Jørgen Stein i relief. Otto Stein er levemand og en lovende landsretssagfører, men en fristelse til at bedrage i det små bliver til en svindelaffære af de helt store. Hans spil med stadig højere indsatser ender i frit fald og selvmord. Otto Steins skæbne spejler de brølende 20’ere frem mod børskrakket på Wall Street i 1929, men Leander Hansen viser, at svindlerfiguren også i høj grad har noget at sige den moderne verden. Analysen afdækker de mange lag i bedragerihistorien, herunder et meget aktuelt kriminalpsykologisk stof, og den kortlægger de faktorer, der udløser selvmordet. Den viser, hvordan romanfiguren Otto Stein er bygget op i et intenst og konsekvent litterært forløb, og fremlægger Jacob Paludan som en mester i at skildre højdramatiske skæbner. Leander Hansen perspektiverer i vid udstrækning til litterære og biografiske inspirationskilder samt til Jacob Paludans øvrige romaner.
"Frantz Leander Hansen has written a brilliant book about Otto Stein...
Hansen is an acute and penetrating reader."
Martin Zerlang, Scandinavian Studies
| Forlag | Museum Tusculanums Forlag |
| Forfatter | Frantz Leander Hansen |
| Type | Bog |
| Format | Hæftet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (28-09-2018) |
| Oplag | 1. (28-09-2018) |
| Første udgivelsesår | 2018 |
| Omslagsgrafiker | Pernille Sys Hansen, Damp Design |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 124 |
| Indbinding | Hæftet |
| Mål og vægt | B: 141mm, H: 222mm, D: 12mm, Vægt: 226g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788763546461 |