Beskrivelse
Inkl. DVD
- varighed: 90 min.
Rebild Bakker besøges årligt af over 400.000 mennesker, der kommer for at opleve det smukke og varierede skov- og hedelandskab. Overalt fornemmer man historiens vingesus. I skoven og på markerne ligger gravhøjene tæt som et bevis på, at denne egn har været beboet i årtusinder. De lyngklædte bakker har langt tilbage i tiden været et yndet udflugtsmål, men det var først i 1910, da en gruppe dansk-amerikanere købte en del af Rebild Bakker, at stedet for alvor blev kendt, også uden for landets grænser.
Den første Rebildfest fandt sted i 1912, og med undtagelse af årene under 1. og 2. verdenskrig er der lige siden blev afholdt en årlig dansk-amerikansk fest i lyngbakkerne på den amerikanske uafhængighedsdag 4. juli.
Historien om Rebildfesten er beretningen om de mere end 300.000 danskere, der udvandrede til Amerika for at skabe sig en ny tilværelse. Bogen fortæller historien om Danmarks første nationalpark, Rebilfesterne og de ildsjæle, som kunne se værdien i at bygge bro mellem den gamle og den nye verden.
Bogen indeholder dansk og engelsk sprogversion, samt en nyproduceret DVD, ligeledes på dansk og engelsk. Varighed 90 min.