Forventes på lager: 20-06-2023
Hele den umaskerede fortælling om en svigtet dreng, der blev hyldet for sine raketforsøg og endte som gerningsmand i Ubådssagen.
Peter Madsen er en berømthed i Danmark. Kendt for sine hjemmebyggede ubåde og raketopsendelser. Han modtager priser i ind- og udland, turnerer med foredrag og medvirker i tv-udsendelser. Han samler folk omkring sig i et ambitiøst projekt om at blive den første amatør, der rejser ud i rummet. Men under overfladen på den excentriske opfinder lurer en farlig personlighed. En personlighed, der lyver, manipulerer - og dræber.
Peter Madsen – Under Overfladen er en kritisk biografi om mennesket og morderen Peter Madsen. Bogen opruller hans foruroligende livshistorie, der begynder med en vanskelig opvækst på Vestsjælland. Den fortæller om livsfarlige eksperimenter, grænseløse udskejelser i mørke sexklubber og om hans udvikling fra kejtet outsider til hele Danmarks ‘Raketmadsen’.
Det er fortællingen om, hvordan det går galt for en mand, der i offentlighedens øjne har alt, men vælger at smide det hele væk for at begå et planlagt og perverteret drab.
Bogen trænger ind bag Peter Madsens romantiserede fortælling om sig selv og afslører et spind af løgne og bedrag.
Man tror man ved alt om Peter Madsen.
Denne bog er overraskende! Spændende og fangende fra start til slut! Den handler ikke kun om Peter Madsen, men også om vores samfund, heriblandt medier og institutioner, som har forherliget ham og
givet ham det spillerum han har ageret i og muligvis stadig agere i. Informativ og
også uhyggelig.
| Forlag | People'sPress |
| Forfattere | Bo Norström Weile, Jesper Vestergaard Larsen |
| Type | Ebog |
| Format | epub |
| Sprog | Dansk |
| Udgivelsesdato | 20-06-2023 |
| Sideantal | 300 Sider |
| Filtype | epub |
| Filversion | 3.0 |
| Filformat | Reflowable |
| Filstørrelse | 615 KB |
| Kopibeskyttelse | DigitalVandmaerkning |
| Datamining | Ikke tilladt |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788775934171 |