Ama'rkanske godnathistorier (Bog, Paperback, Dansk) af Trine Jerichau Roslev og Boris Boll-Johansen

Ama'rkanske godnathistorier

(Bog, Paperback, Dansk)

Nedsat pris! Ama'rkanske godnathistorier


Forlag: Klørkonge

Bemærk: Kan leveres før jul.

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

24 fortællinger fra og om Amager. 

Den populære bog – nu som paperback!


Den ene halvdel af bogen består af de rene røverhistorier, og den anden halvdel er udvalgte fortællinger fra Amagers spændende historie. 


"For hele familien", hed det i lektørudtalelsen, da bogen udkom første gang i 2017. "Ideen med at mixe de to fortælleformer er ret genial," lød anmeldelsen på Fortidsformidling.dk 


Fortællingerne kommer vekselvis, og man kan undervejs selv bestemme, om det er en fiktiv eller en faktuel historie, man ønsker at læse. Eller at få læst højt.  Bogen er velegnet for børn fra ca. 6 år. 


Det markeres tydeligt ved hjælp af farverne på siderne hvilken type historie, der er tale om: gul for falsk, grøn for sand.  

Der er dermed lagt i ovnen til munter, interaktiv læsning. 


Forfatterne har bestræbt sig på at komme godt omkring på øen og i århundrederne. Fra Kløvermarken til Kongelunden, fra Dragør til Islands Brygge. Fra oldtiden til nutiden.


Bogen rummer masser af muntre farveillustrationer (de fleste lavet af Boris Boll-Johansen), hvortil kommer interessante og sjældne historiske Amager-fotos i sorthvid, der viser, hvordan øen engang så ud.  


Hvad de falske historier angår: 

Forfatter og tegner Boris Boll-Johansen lader en fiktiv figur, borgmesteren af Amager, opleve lidt af hvert på øen. Borgmesteren har tilsyneladende en finger med i spillet, da øen Prøvestenen dannes. Da Lufthavnen bliver til. Da Dragørborgerne har succes med at smide en drage på porten engang i middelalderen. Og meget andet.  


Man kender muligvis den gakkede tilgang til (lokal)historien fra Boll-Johansens bog- og podcast-serie: Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier.  


Hvad de rigtige historier angår:  

Historiker Trine Jerichau Roslev beskæftiger sig i et ukompliceret, børnevenligt sprog med de mange spændende, dramatiske – men altså REELLE – historier, der har fundet sted på Amager. Fx dengang i 1658 da svenskerne fik tæsk på øen. Eller dengang Københavns toiletaffald blev lagret omkring Kløvermarken (og fødte udtrykket “Lorteøen”). Eller dengang dygtige hollandske bønder nærmest erobrede Store Magleby på Christian d. 2’s foranledning – og endte med at slå rødder så dybe, at deres spor stadig kan følges.  Trine Jerichau Roslev har beskæftiget sig med historieformidling på populærhistoriske magasiner. 

Læsernes anmeldelser (0)

Alle detaljer

Forlag Klørkonge
Forfatter Trine Jerichau Roslev og Boris Boll-Johansen
Type Bog
Format Paperback
Sprog Dansk
Udgave 2. (15-12-2018)
Oplagsdato 16-12-2018
Første udgivelsesår 2017
Omslagsgrafiker Boris Boll-Johansen
Omslagsillustrator Boris Boll-Johansen
Illustrator Boris Boll-Johansen
Tegnet af Boris Boll-Johansen
Originalsprog Dansk
Sideantal 158
Indbinding Paperback
Mål og vægt B: 147mm, H: 210mm, D: 13mm, Vægt: 260g
ISBN-13 / EAN-13 9788797036068