Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 30-03-2023
Efter Gallien har Cæsar besat Spanien og indlemmet landet i Romerriget. Hele Spanien? Nej! I en lille landsby langt mod syd gør indbyggerne stadig effektiv modstand. I et forsøg på at undertvinge sig byen bortfører Cæsar høvdingens søn, den lille viljestærke dreng Pepe, og får ham gemt af vejen højt mod nord i Gallien.
Eskorten med fangen render imidlertid ind i Asterix og Obelix undervejs, og Majestix beslutter, at de skal bringe høvdingesønnen tilbage til sin egen by i Spanien. Det bliver en oplevelsesrig tur, hvor vores venner ikke blot får indblik i masseturisme mod sydens himmelstrøg, medvirker i en alternativ form for tyrefægtning og lærer at danse flamenco – ligesom de lærer spaniernes vemodige hjemstavnssange, som sætter Trubadurix til vægs!
Asterix har været udgivet i albumform på dansk siden 1969, men de klassiske album har ikke været tilgængelige i mange år.
Fra 2021 udgiver Forlaget Cobolt dem på ny alle sammen i Per Dås klassiske og prisbelønnede oversættelse og med teknisk optimeret streg og farvelægning. Fire album genudgives hvert år.
Samtidig udgiver Forlaget Cobolt også hele serien i luksussamlebind under titlen Den store Asterix med to album i hver foruden et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale om tilblivelsen af tegneserien, sjove detaljer, persongalleriet, livet i Romerriget og meget mere.
| Forlag | Cobolt |
| Forfatter | René Goscinny |
| Type | Bog |
| Format | Hæftet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (30-03-2023) |
| Oplag | 1. (30-03-2023) |
| Første udgivelsesår | 2023 |
| Serie | Asterix |
| Oversætter | Per Då |
| Tegnet af | Albert Uderzo |
| Originalsprog | Fransk |
| Sideantal | 48 |
| Indbinding | Hæftet |
| Mål og vægt | B: 220mm, H: 288mm, D: 5mm, Vægt: 187g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788770857680 |