Beskrivelse
Professionelle og klienter i moderne offentlige institutioner lever under former for social dominans, hvor man foretrækker at gøre ting med ord i stedet for med vilkårlig tvang. I afhandlingen udforskes det strategiske spillerum i kommende læreres brug af selvbestemmelsesterminologi, såsom ´deltagerstyring´, ´ansvar for egen læring´, ´sociale kontrakter´ m.m.
Selvbestemmelsesterminologien lægger op til procedurer for samvær, som iscenesætter elever som deltagere, hvis behov, ønsker og interesser der skal tages udgangspunkt i: Dels har vi en tale om deltagerstyring, demokrati og ligeværdig dialog. Dels er denne indskrevet i regulativer om undervisningspligt, lærer- og elevroller, magt m.m.
Hvad vil det sige at bestemme selv inden for rammen af en selvbestemmelsesterminologi, som er blevet til et professionelt kommunikationskoncept, som den professionelle er forpligtet på at iscenesætte sit forhold til sin klient igennem? Til at undersøge denne problematik udvikles i afhandlingen en analysestrategi, som modstiller indsigter fra henholdsvis Michel Foucault og Jürgen Habermas.