Beskrivelse
I sommeren 09 samlede forfatteren og bloggeren Martin Dan Rasmussen og musikeren Jonas Søndberg Jensen et broget hold af københavnske digtere, forfattere og skribenter fra undergrunden og tildelte dem hver især et album begået af musikeren, forfatteren og legenden Nick Cave. Den australske mørkemand, der i snart mere end 30 år har betaget, intimideret og forført sit publikum med sin musik, litteratur og ikke mindst sangskrivning.
Caves formåen med en pen og evne til at fortælle historier i sine sange blev udgangspunkt og drivkraften for denne bog, der samler ti litterære hyldester under titlen Begær, Mord og Gud, med bidrag af Mia Ben-Ami, Michael Dyst, Jesper B. Korndal og Martin Sønderup, Tobias Dalager, Camilla Trodyb, Martin Dan, Jonas Søndberg Jensen, Niels Lundquist, Martin Kragballe Rasmussen og Thea Astrid Pedersen.