for at udvide
kategorilisten.
Søgning på underkategorier- og emner:
JAMES M. BUCHANAN (1919-2013) var økonom og anvendte ikke alene økonomiske redskaber til at belyse snævre økonomiske problemer, men også bl.a. politiske. Han er en af grundlæggerne af... Læs mere
Med Grundloven af 1953 blev Grønlands kolonistatus ophævet, landet blev integreret i Danmark, og grønlænderne blev ligestillede med de øvrige borgere... Læs mere
Er den danske velfærdsmodel langsomt på vej mod et todelt velfærdssystem med privat leveret 1. klasses betalingsvelfærd til de økonomisk bedrestillede og en offentligt leveret,... Læs mere
Det 21. århundrede sætter helt nye målestokke for krig og fred. Nutidens krige finder ikke længere sted imellem enkeltstater, men... Læs mere
Danmark har uofficiel verdensrekord i fondsdannelse. Organisationer af denne art har en begivenhedsrig historie, bl.a. som ramme om kunst og forskning. Desuden har nogle af landet... Læs mere
Mange studerende oplever politisk teori som en særdeles vanskelig disciplin inden for statskundskab og samfundsfag. Vanskeligheden skyldes dels at disciplinen adskiller... Læs mere
Hvordan styres videnssamfundet? handler om den rolle styring og politik har i organiseringen af universiteter og vidensinstitutioner. Bidragsyderne undersøger de farer, der... Læs mere
Foucaults moderne aftagere opfatter normalt ikke staten som en enhed, men som en række praksisser og netværk, der forbinder forskellige aktører. Den tænkning kræver dog, at man... Læs mere
Kommunalreformen har gjort vejen til rådhuset længere. Især i de nye yderområder er afstanden mellem politikere og... Læs mere
I årtier har det været en væsentlig del af en dansk lønmodtagerkultur at være medlem af en fagforening, og derfor har et af det danske... Læs mere
Danskere er verdens lykkeligste folk. Et spørgsmål er, om der er en sammenhæng mellem lykke og den danske velfærdsmodel. Hvis lykke er vigtigt for den enkelte er et andet spørgsmål om... Læs mere
En grundig indføring i de to dominerende videnskabsteoretiske paradigmer på humaniora: kognitivisme og konstruktivisme.