Forventes på lager: 21-01-2011
Narrativ og anerkendende pædagogik har i de senere år fået stor opmærksomhed i mange pædagogiske kredse, men det kan være svært at omsætte de gode intentioner om en anerkendende holdning til praksis. "Børns fortællinger" beskriver, med afsæt i den pædagogiske retning ”Den Integrerende Baggrund”, hvordan man kan arbejde med narrativitet og anerkendelse i pædagogisk praksis. Den Integrerende Baggrund er inspireret af systemisk teori og sigter mod at skabe en inkluderende og integrerende pædagogik, hvor det enkelte barns fortælling og dennes betydning integreres i børnegruppens fælles fortællinger, lege og aktiviteter. Bogen handler om ”det lige møde”, hvor børn og voksne handler sammen i en ligeværdig situation. Barnet udvikler med den voksnes hjælp erkendelser om sig selv og verden gennem fortællinger. Dette dokumenteres i form af plancher, i ”barnets bog”, læringshistorier om barnet m.v., som den voksne bruger til at følge op på og støtte det enkelte barns engagement og kompetence. "Børns fortællinger" henvender sig til uddannede pædagoger i institutioner, der ønsker at påbegynde eller videreudvikle arbejdet med anerkendende og narrativ pædagogik med udgangspunkt i Den Integrerende Baggrund. Den henvender sig desuden til studerende på pædagoguddannelsen. Vicki June Sieling, cand.psych.aut., er efteruddannet i systemisk og narrativ teori og metode, bl.a. på DISPUK. Hun har de sidste 10 år arbejdet i offentlige organisationer, både som supervisor, projektleder, konsulent, terapeut og kursusholder primært med socialt arbejde med børn, unge og deres familier, men også i en række daginstitutioner, bl.a. i Hillerød Kommune.
| Forlag | Hans Reitzels Forlag |
| Forfatter | Vicki June Sieling |
| Type | Ebog |
| Format | epub |
| Sprog | Dansk |
| Udgivelsesdato | 21-01-2011 |
| Udgiver | Hans Reitzels Forlag |
| Serie | Socialpædagogisk Bibliotek |
| Sideantal | 182 Sider |
| Filtype | epub |
| Filversion | 2.0 |
| Filformat | Reflowable |
| Filstørrelse | 2942 KB |
| Kopibeskyttelse | DigitalVandmaerkning |
| Datamining | Ikke tilladt |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788741254913 |