Man sidder med en følelse af tomhed og forfærdelse efter at have lukket sidste side af Affinity Konars stærke roman Mischling. En bog, der fortæller en historie, vi alle kender, og dog er det værre, end man har turdet forestille sig. Jeg må indrømme, at jeg ofte måtte en tur på toilettet eller ud og lave kaffe. Det blev så voldsomt ondt, at jeg skulle fatte mod til nogle passager i det, jeg læste.
Vi følger de polske jødiske tvillinger Stasha og Pearl. Født i en lykkelig familie, hvor faderen var læge og moderen kunstner. Faderen forsvinder under et sygebesøg, og ret tidligt i bogen er tvillingerne på vej i kreaturvogn sammen med moderen og bedstefaderen Zayde.
De ankommer til Auschwitz. Her bliver de adskilt fra deres mor og bedstefar ”uden et farvel,” som Stasha siger.
Ved ankomsten står Josef Mengele i hvid kittel, og han udvælger med stor entusiasme tvillinger til sin Zoologiske have. Under musikledsagelse udvælges også Stasha og Pearl. De ser denne ulasteligt velklædte mand, der undres over deres lyse krøller. De må være Mischlinge (bastarder, af blandet race). Yderst fornøjet får de besked på fremover at kalde ham doktor Onkel. Da de får deres nummer tatoveret, skræmmes de ved tanken om, at de nu er forskellige, at de kan skilles ad. Stasha og Pearl er som enæggede tvillinger helt og aldeles kittet sammen, siden de forlod deres moders skød.
I begyndelsen får de lidt fred, opretholder deres livsnerve ved at lege de lege, de legede i den anden verden. De ser grusomme ting, men beskytter hinanden. Da de bliver en del af eksperimenterne, er deres kærlighed til hinanden og troen på, at mor og Zayde lever, det, der bringer dem videre gennem prøvelserne. Først er det Stasha, der lider værst overlast, men det bliver Pearl, der betaler den højeste pris. Pearl, den blide af de to og dog så stærk.
De aftaler, at Pearl har ansvaret for fortiden, og Stasha ansvaret for fremtiden. De knytter varme venskaber med andre ulykkelige børn i den Zoologiske have. Venskaber, der får betydning for fremtiden.
Stasha og en anden dreng, Felix, sendes på dødsmarch, da russerne befrier lejren. Pearl er forsvundet. Det lykkes de to at flygte, og vi følger deres vej op gennem det krigshærgerede Polen. Stasha er dedikeret på at finde Pearl, kan ikke tro på, at hun er død. Ligeledes vil de finde dr. Mengele og drage ham til ansvar. De kommer ud for umenneskelige prøvelser. Jeg vil af gode grunde ikke røbe, hvad bogen ender med.
Mischling er en grusom og uhyggelig bog, og det, der gør det næsten ubærligt, er at vide, at personerne godt nok er fiktive, men det er den grumme virkelighed fra 2. verdenskrigs rædselsfulde Holocaust ikke. Vi har siden sagt ”aldrig igen,” men har vi glemt det. Ja, det har vi. Vi udstøder stadig folk, vi vender det blinde øje til udryddelser og lidelser. Derfor er denne bog så vigtig. Ondskaben i denne bog er værre, end man aner, men også et bevis på, hvad mennesket kan klare, og som Pearl i bogen finde tilgivelse i vores hjerter. Blændende.
