Faldet er en psykologisk gyser, fortalt i et lettilgængeligt sprog. Mine hår rejste sig mange gange!
Fortællingen er opbygget på en genial måde: Der er en handling i det fysiske univers, som er til at forstå: En familie lider et tab og skal flytte ud på en ø. Man får løbende et bagudsyn, så man til sidst sidder med en klar fortælling. Sideløbende er der indrullet en hårrejsende, psykologisk fortælling, som straks giver læseren udfordringer: Den ene enæggede tvilling døde ved et uheld. ”Hun lignede et billede af Jesus i en victoriansk billedbog, selv mens hun stod der og råbte sin isnende, blodstandsende rædsel ud”. Men var det i virkeligheden Kirstie og ikke Lydia? Et spørgsmål, som er i spil i hele fortællingen. Til sidste side: ”Jeg er her stadig, mor, men jeg er her ikke. Ikke længere.”
Er den ene tvilling i virkeligheden slet ikke død? Eller er hun en aktiv del af familiens historie og virkelighed? ”Jeg får en svimlende og forrykt fornemmelse af, at der er to Lydia’er i huset.” Dette både over- og underspilles gennem personernes tanker, oplevelser og fantasi.
Hvad er hvad og hvem er hvem? Det kræver en vågen læser.
Fortællingen er også en krimi, hvor læseren hele tiden udfordres til at tro, at der er tale om mord! Er det en del af virkeligheden eller tankespind? ”Her på Torran ville de endelig være i sikkerhed. Ingen ville stille nogen spørgsmål. Ingen naboer ville blande sig i noget. Ingen venner og familie. Intet politi”.
Fortællingen er meget konkret i forhold til beskrivelsen af en families menneskelige ruin, udløst af sorg og tab, indhyldet i løgne, beskyldninger, angst, mistro, utroskab og afmagt. ”Hans sorg var psykotisk. Den var som en rasende ild af smerte, der ikke kunne slukkes.(...) Det var sket en mørk, forfærdelig aften, hvor hjertesorgens natblomst havde åbnet sig og foldet sine kronblade ud. (...) Og den elektriske strøm af had flyder gennem luften mellem os, han gør ikke noget forsøg på at skjule det.”
Bogens afslutning er man nødt til at læse flere gange,( hvis man altså ”tør”), for det er her, hele plottet afsløres. Eller gør det?
Jeg synes, det er en fremragende fortælling, ikke mindst fordi læseren konsekvent bliver ført videre med ny indsigt og nye afsløringer. Og slutningen er mega uhyggelig - eller er den? De mange sider er hurtigt læst, for man kan ikke lægge bogen fra sig.
Faldet udkommer 30. august
Læs et kapitel af Faldet og et interview med forfatteren S.K. Tremayne i den gratis e-bog
